Familien betyder alt
Familien betyder alt
Sofie Danneskiold-Samsøe Yvonne Mørck Bo Wagner Sørensen Familien betyder alt Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier Frydenlund
Familien betyder alt Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier Forfatterne og Frydenlund, 2011 1. udgave, 2. oplag, 2011 ISBN 978-87-7887-992-9 Forlagsredaktion: Anne Albrecht Grafisk tilrettelæggelse: Claus Nielsen og PHI Business Solutions, Indien Grafisk produktion: Balto Print, Litauen Illu
Indhold Forord .................................................................................................. 9 1. Introduktion ..................................................................................... 12 Baggrunden ...............................................................
Kvinders mødom og mænds utroskab ............................................ 82 Kontrol med kvinders graviditeter ................................................ 86 Kvindernes udveje ........................................................................... 88 Selvmord ................
Kvalificeret krisecenterkandidat ................................................. 182 Bekymringen for børnene som udslagsgivende .............................. 184 Faderskab og vold ......................................................................... 185 Mødet med krisecentret ......
Mændenes fortsatte tilstedeværelse ................................................ 242 Forfølgelse .................................................................................... 244 Sammenfatning og anbefalinger i forhold til efterværn .................. 247 8. Krisecentrenes erfaringer
9. Andre institutioner og indsatser ..................................................... 302 Mægling ................................................................................... 303 Mentorforløb og kvindenetværk .................................................. 307 Terapeutiske g
11. Konklusion med anbefalinger ........................................................ 386 Kvindernes beskrivelse af volden sammenholdt med personalets erfaringer med etniske minoritetskvinder ................... 387 Karakteren af volden sammenholdt med de indsatser der ydes til voldens ofre
Forord Vi er i TrygFonden og Danner glade for at kunne præsentere et detaljeret og forskningsbaseret indblik i en verden, de færreste har viden om: nemlig kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, der udsættes for vold fra deres nærmeste. Selv om vi ved meget lidt om dem, fylder vold mod kvinder i ind
Bogen er illustreret af billedkunstner Mette Stenbæk Andersen, der har fortolket bogens emne på tankevækkende vis. Det er vores håb, at både fagfolk på krisecentre og i socialforvaltninger såvel som studerende, lovgivere og meningsdannere må få udbytte af denne sjældne og klare undersøgelse. God læs
11
Kapitel 1 Introduktion Familien betyder alt er et citat fra et af de 42 interviews, der udgør det grundlæggende materiale for denne bog. Vi har valgt citatet, fordi det er sigende for en stor del af de interviewede voldsramte kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, der er rundet af en kollektivistis
ler om vold fra netop familiens side, men hun pointerer, at familien, der refereres til, er hende og hendes børn. Samtidig er sentensen skrevet på spansk, som er et fremmedsprog for Yasemin, hvilket giver familiens betydning en ny og særlig drejning, idet den rives ud af den vante og forventede samm
udtrykt en tilsvarende bekymring for de kvinder, der reelt udsættes for volden. Mediebilledet synes således at blive tillagt større betydning end faktiske kvinders liv og helbred. Vores undersøgelse kan givetvis misbruges af politiske kræfter, som vi ikke nødvendigvis støtter, men det er ikke noget,
nordiske kvinde versus den undertrykte etniske minoritetskvinde. Det er imidlertid et problem, hvis ideologisk tænkning hindrer os i at undersøge problemstillinger, der er potentielt politiske. Materialet Undersøgelsen har et anvendelsesorienteret sigte. Ud over at belyse voldens karakter er det un
25 interviews fordeler sig på 15 besøg med interviews af krisecenterledere og/ eller andet personale og ti telefoninterviews med krisecenterledere. Dertil kommer 14 minispørgeskemaer. Krisecentrene er blevet spurgt om deres erfaringer med kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, om kvinderne giver anl
Interviewene er foregået på krisecentrene, i kvindernes egne hjem og i sjældne tilfælde et helt tredje sted. Hvis en kvinde er blevet interviewet på et krisecenter, har det typisk været, fordi hun boede der. Kvinder, der var flyttet i egen bolig, blev typisk interviewet dér. Et enkelt interview blev
materialet, hvilket afspejles i bogen. Hvis vi skal fremhæve en styrke ved bogen, er det netop præsentationen af det store empiriske materiale. Generelt har vi haft oplevelsen af, at kvinderne ønskede at fortælle hele deres historie, når de første havde sagt ja til at blive interviewet. De kunne vær
Vores tilgang er ikke et enten-eller, selv om interessen primært retter sig mod livet, idet voldshistorierne giver indsigt i de sociale og kulturelle miljøer, kvinderne kommer fra. Men for os er det også interessant at se og forstå selve fortællingen som en formende begivenhed, som en måde, hvorpå d
Noget andet er, at fortællinger som allerede nævnt kræver en lytter, og i den forstand er der tale om en dialogisk proces. Kvinderne har forholdt sig til os på samme måde, som vi har forholdt os til dem. I de fleste tilfælde er vi blevet bragt sammen af en tredjepart, som har formidlet kontakten. Vi
Materialet består af meget varierende beretninger, da hver kvinde fortæller sin unikke historie baseret på sit liv med vold. Alligevel er der flere fællestræk med hensyn til den vold, kvinderne har været udsat for, og som afspejler sig i de temaer, som bogen beskriver. Nogle af kvinderne har fælles
Enkelte kvinder fortalte ting, som de ikke ønskede på tryk, fordi det var meget voldsomme og nedværdigende oplevelser, som kun deres allernærmeste kendte til. Det har vi selvfølgelig respekteret. Tak Vi er taknemmelige for, at så mange kvinder har sagt ja til at fortælle deres voldshistorier og der
Bogens opbygning Bogen består af 11 kapitler. Kapitel 1: Introduktion præsenterer baggrunden for undersøgelsen og folks reaktioner på en undersøgelse af vold blandt etniske minoriteter i Danmark. Kapitlet præsenterer også kort det materiale, der ligger til grund for undersøgelsen, og hvilke mulighed
Kapitel 5: Baglandet viser baglandets helt afgørende betydning for de voldsramte kvinder. Betegnelsen bagland henviser til kvindens og mandens slægt på tværs af landegrænser samt etniske minoritetsmiljøer i Danmark. Kvinder og deres familier er involveret i transnationale bånd, der har indflydelse p
for. Kapitlet afsluttes med personalets ønsker og anbefalinger i forhold til det fremtidige arbejde med etniske minoritetskvinder. Kapitel 9: Andre institutioner og indsatser beskriver indsatser over for vold mod kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, der tilbydes ved siden af krisecentrenes alminde
27
Kapitel 2 Voldsforståelse Vold mod kvinder er ikke noget nyt fænomen, men det er først i nyere tid, det er blevet anerkendt som et samfundsmæssigt og globalt problem. Tidligere var vold, der fandt sted i familien, omgærdet af forestillinger om familiens privatsfære, og hvad der fandt sted dér unddr
FN definerer vold mod kvinder som enhver kønsbaseret voldshandling, der resulterer i eller kan antages at resultere i fysiske, seksuelle eller psykologiske skader eller lidelser for kvinder, herunder trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse, hvad enten det sker offentlig
omkring, er der tale om kønsbaseret vold. Og det er der også, hvis en ung kvindes familie tvinger hende til ægteskab og truer hende på livet, hvis hun forsøger at undslippe. Kønsbaseret vold omfatter også den unge mand, der forfølges og udsættes for vold af sin familie, fordi han er (erklæret) homos
af vold i hjemmet end i andre tilfælde af voldelige personovergreb. Det er en kendsgerning, at kvinder er tilbøjelige til ikke at anmelde volden, når voldsudøveren er kvindens partner: Partnerovergrebene anses sjældnere for at være kriminelle end andre former for overgreb (Balvig & Kyvsgaard 2006:4)
Ifølge Riches har udøveren typisk en idé med sin handling. Den tjener altså et formål og rummer samtidig et performativt aspekt, idet den er dramatisk og således kan kommunikere sociokulturelle nøgleværdier. Riches behandling af voldsfænomenet inddrager ikke køn, men det er meget ligetil at sætte kø
Vold og intersektionalitet Krisecentrenes efterhånden mangeårige overrepræsentation af kvinder med etnisk minoritetsbaggrund (Behrens & Raal 1999) taler for, at der er et problem, som er værd at udforske med henblik på at skaffe viden og indsigt, der i sidste ende kan komme kvinderne til gode. Der e
kvinder fra 2007 bekræfter da også, at indvandrere er overrepræsenteret blandt både voldsofre og voldsudøvere.24 Det er oplagt at anlægge et intersektionalitetsperspektiv på vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier, fordi køn spiller sammen med andre magt- og ulighedssystemer baseret på f.eks.
ideologi i højere grad end etniske danskere, som overvejende er inspireret af den nordiske ligestillingsideologi, der er en integreret del af velfærdssamfundet. Der er altså tale om en generel forskel i kønskultur. Den forskningsbaserede litteratur viser, at det typisk er den omtalte forskel i kønsk
Æresrelateret vold og æresdrab er fænomener, der skiller vandene, idet nogle forskere står meget fast på, at en opsplitning af vold mod kvinder i forskellige kulturelle former er udtryk for en kulturel andengørelse, en slags voldens os og dem.27 Samfund og etniske grupper, hvor æresrelateret vold og
To overordnede voldsforståelser Overordnet findes der to teoretiske perspektiver på mænds vold mod kvinder.29 Ifølge det ene udøver (nogle) mænd vold, fordi de kan.30 Ifølge det andet, fordi de ikke kan lade være. Det første perspektiv kan siges at være af sociologisk og antropologisk karakter, mens
kvinder giver bedst mening som et kontinuum,35 der rummer omfanget af og skalaen for kvinders voldserfaringer. Og hvorfor kan mænd? Det kan de ifølge sociologen Jeff Hearn grundlæggende, fordi de er mænd (Hearn 1998:viii). Dét at have magt over nogen rummer imidlertid blot en mulighed for misbrug, m
De to skitserede perspektiver adskiller sig, når det kommer til antagelser om og forslag til, hvordan man bedst bekæmper og forebygger vold mod kvinder. Forebyggelse Hvis vi antager, at mænd udøver vold, fordi de kan, ligger det lige for, at vejen til forebyggelse af volden handler om at gøre det s
hvile på, hvilke elementer det skal indeholde og over hvor lang tid.39 Perspektivet lægger op til, at behandling er den selvfølgelige og radikale løsning på problemet mænds vold mod kvinder, fordi man går til ondets rod så at sige.40 De voldelige mænd bliver ideelt set raske, dvs. ikke-voldelige, og
tragtning af hvor udbredt mænds vold mod kvinder er ikke bare i Danmark, men globalt set, kan det være svært at finde belæg for ideen om mænds vold mod kvinder som afvigelse. I så fald kan en stor del af verdens mænd karakteriseres som afvigere. I moralsk forstand er det fristende at tænke vold som
Det er den form for støtte, kvinder vokser af.45 Modpolen er klientgørelsen, der virker desillusionerende. Begrebet voldsoffer, herunder også begrebet voldsramt kvinde, er omdiskuteret. Problemet med disse begreber er ifølge mange, at de fastholder kvinden, der er blevet udsat for vold, i en identit
43
Kapitel 3 Voldsofre Volden har ofre, og som sådan beskriver kvinderne sig. De har været udsat for uretfærdigheder, der har skadet dem og måske også deres børn i en sådan grad, at de har følt sig nødsaget til at forlade det kendte og det, der forventes af dem, i håb om at undgå yderligere vold. Ud o
Voldsofre er mange slags Vi har interviewet 42 kvinder, som har været udsat for vold fra mand eller familie med etnisk minoritetsbaggrund. Interviewene er foretaget fra maj 2009 til april 2010 og er altså foretaget gennem et helt år. Det har været svært at få kontakt til kvinder, så det opsøgende ar
foregår i. De sætter fokus på nogle af de samme problemstillinger, som de øvrige kvinder beskriver, men de ser dem i et andet lys. Geografisk og etnisk spredning afspejler spredningen generelt på krisecentrene48. 30 kvinder har rødder i Mellemøsten (10 fra Irak, 8 fra Tyrkiet, 6 fra Pakistan, 3 fra
befinder sig i hjemlandet, eller fordi familien har slået hånden af kvinden og ikke ønsker at have noget med hende at gøre. I materialet er det blot en enkelt kvinde med børn, der fortæller, at hendes familie hjælper med at tage sig af børnene efter en skilsmisse. De to etnisk danske kvinder har fle
I alt har 18 af kvinderne afsluttet en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse i hjemlandet eller Danmark. Kvinder med uddannelse fra hjemlandet er ofte uddannet fra et universitet inden for områderne handel, økonomi og teknik. Generelt har kvinderne med uddannelse fra hjemlandet ikke arbej
Familiens og mandens ære synes at spille en stor rolle for, at disse kvinder udsættes for vold, og støtte til kvinderne fra familiemedlemmer er som regel ret begrænset. Familiemedlemmer kan endda medvirke til volden som passive vidner eller aktive deltagere. Kvinderne beskriver familiens og mandens
Blandt de interviewede kvinder er to kvinder med etnisk dansk baggrund, Asta og Elin, der begge har været gift med mænd fra Mellemøsten. Den vold, disse kvinder har været udsat for, og de omstændigheder, den har fundet sted under, minder i høj grad om det, kvinder fra Mellemøsten beretter om. En af
Han krænkede mig med sex, ved at tage mine penge og ved bare at spise mad og forsvinde igen. Hun er bare dansker, der bare kan behandles sådan. Han så mig ikke som ærbar. Hverken Elin eller Asta kommer fra store familier, og de få familiemedlemmer, de havde kontakt til, var kvinder, som af forskelli
Familien har et godt ry blandt tamiler, men forældrene er bange for, at Punida som pige ødelægger det. Det vil nemlig betyde, at de ikke vil kunne gå uden for en dør, som Punida siger. Hun prøvede at få forældrene til at løsne tøjlerne og stoppe volden ved at true med at fortælle kommunen om volden
gennem giftermål. Kvinden tildeles en central rolle i skabelsen af hjemmet og den sociale og kosmiske orden, som hjemmet repræsenterer. Ingen orden uden en kvinde. Hvis kvinden imidlertid ikke udviser seksuel renhed og ægteskabelig troskab, trues denne orden, og det har ikke alene konsekvenser for h
lemøsten, og disse østeuropæiske kvinder oplever nogle af de samme æresrelaterede problemstillinger, som kvinderne med rødder i Mellemøsten beskriver. Delia, der kommer fra Rumænien, fortæller, at hendes kæreste56 blandede sig i, hvordan hun gik klædt: Han kunne ikke lide, at jeg tog noget tøj på, d
desuden en del af et kriminelt miljø, så ud over familien holder det kriminelle netværk øje med kvinderne. Det, at kvinderne ikke selv har familie fra Mellemøsten, gør, at anklagerne ikke altid har den tilsigtede effekt. Når Delias kæreste ringer til hendes familie i Rumænien og fortæller hendes mor
dem i at besøge hjemlandet, eller fordi manden truer familien på livet.57 Delia oplever, at hun i stedet for at forsøge at beskytte sig selv må beskytte sin familie mod sin kæreste. Hun føler sig nødsaget til at tage imod telefonopkald fra ham, for at han ikke i stedet skal ringe til hendes familie
kvinder i Danmark udsættes for vold, og hun taler derfor varmt for, at russiske kvinder som hende finder sammen, støtter hinanden og bekæmper volden. Kvinders aktive deltagelse på arbejdsmarkedet er almindelig i østeuropæiske lande, og noget, som staten tilskyndede under kommunismen. Kvinder deltog
kærlige og rolige, som en af kvinderne siger, så de var ikke forberedt på den vold, de siden blev udsat for, da de blev ægtefællesammenført med deres mænd i Danmark. Kvinderne giver udtryk for, at de er ofre for meget grov fysisk vold, så grov, at det kan være svært at beskrive den. Til gengæld fort
fra manden uden også at forlade landet, og dels fordi manden frygter, at kvinden skal opdage den frihed, kvinder har i Danmark. Derfor søger mændene at forhindre, at kvinderne blander sig i samfundet og kommer til at ligne danske kvinder. Det kræver til tider hårdtslående restriktioner og kontrol. D
eksmand for vold rygtes. Hendes eksmand kender godt til hendes bekymringer og presser hendes forældre til at overtale hende til at trække anmeldelsen tilbage. Mange vestafrikanske samfund har et udbygget foreningsliv, og kvinder organiserer sig i for eksempel faglige, økonomiske og religiøse sammens
kring dem begyndte at begrænse deres bevægelsesfrihed af frygt for, at de skulle miste deres dyd. Noha fortæller, at hendes far plejede at prale med, at han havde slået hende, siden hun var tre dage gammel. Da vi interviewer Sofia, viser hun os sine ar på armen. Det er minder fra min far, fortæller
forsøg på at undgå morens vold, men hun tvinges hjem, da kommunen ikke vil betale for en anbringelse. Det er efter flugten, at Nadas mor tvinger hende til ægteskab. Nada fortæller: Så en dag kommer jeg hjem fra skole. Hver dag jeg kom hjem, skulle jeg gøre rent og rydde op, og nogle gange skulle jeg
jeg har ret til at være med. Det har hun ret til i vores religion. Så kunne imamen selvfølgelig ikke sige noget ... Imamen står foran mig, og min mor står bag imamen, så imamen kan ikke se min mor, og så spørger han: Min datter, bliver du tvangsgift? Jeg havde bare lyst til at sige ja, få mig ud, me
er alt. Jeg tog en beslutning og gik faktisk for at skåne børnene. Det var hårdt at gå ud ad døren, mens de kiggede ud ad vinduet. Det er næsten udelukkende drengebørn, kvinderne afgiver til fædrene. De er tilsyneladende vigtigere for fædrene at have forældremyndighed over end pigerne. Det handler d
Pigerne er placeret nederst i familiernes alders- og kønshierarki, og fra denne sårbare position er de lette ofre. Når de voksne kvinder siger fra over for volden og måske går fra deres mand, kan børnene bruges til at ramme kvinderne, f.eks. ved at de tvinges til at afgive retten til børnene. Her bl
lykkelige familie. Nægter kvinden at bidrage til det billede, må hun skjules eller fjernes, så hun ikke giver anledning til ondsindet sladder og tvivl om mandens og familiens ære. Kvinderne er som regel udsat for både fysisk, seksuel, psykisk og økonomisk vold (se kapitel 2 for en præsentation af vo
For de af kvinderne, der vokser op med vold i barndommen, begynder normaliseringen allerede dér. Göksel voksede op i en stor søskendeflok af piger, som blev holdt i kort snor: Vi [Göksel og hendes søstre] har oplevet meget vold. Min far slog min mor, min far slog os, og min mor slog os også. Det vær
Omkring halvdelen af kvinderne med mellemøstlig baggrund fortæller, at de har været udsat for vold i barndommen, men flere kvinders fortællinger vidner om, at den ærestankegang og de patriarkalske familiestrukturer, der er udgangspunktet for volden, er udbredt.63 Muligvis har flere kvinder, end dem
Fatima kom til Danmark fra Pakistan for at blive gift med en mand, hun ikke havde mødt før, men som hun havde tiltro til, fordi han som læge var et godt parti. Desuden havde Fatimas svigerfar gjort et godt indtryk, da han kom til Pakistan for at finde en kone til sin søn. Fatima havde forestillet si
huset, for da svigerforældrene kom til Danmark, havde de ingenting, og de har arbejdet hårdt for at anskaffe de huse og det fine inventar, de har nu i Danmark og Tyrkiet. Da Adile kommer til Danmark, står det hele klar, så i svigermorens øjne har Adile fået det hele forærende. Adile vil gerne lære d
Mellemøsten fortæller om decideret indespærring i kortere eller længere tid, dvs. at de er låst inde i et værelse eller en lejlighed. Derudover er social isolation en generel erfaring. Iman beskriver, hvordan hun mod sin families vilje valgte at gifte sig med en mand, der friede til hende under et b
samme igen. Hvis man giver kvinderne mulighed for at blive her, så vil det hjælpe meget. Indespærring er også en risiko for kvinder, der er vokset op i Danmark i hvert fald i kortere perioder. Flere unge kvinder fortæller om at blive indespærret af forældre, ofte i kombination med sparsomme ratione
bare fødder og nattøj, men da hun kommer til sin mors og stedfars lejlighed et par husblokke væk, er stedfaren ikke på dødens rand. Der er sådan stille derinde. Der er kun min stedfar. Han ligger på sofaen, og så siger jeg til ham: Skal du dø?, og jeg begynder at græde. Så hvisker han til mig Vend d
graviditetsundersøgelser. Dimas mor spørger bekymret i telefonen fra Iran, om manden behandler hende godt, og om alt er i orden. Det siger Dima ja til, og hun forsøger at skjule, hvordan hendes mand behandler hende, for ikke at gøre sin mor yderligere bekymret. Da vandet går en tidlig morgen, beder
blive dumpet. Det lykkedes for dem alle at vende tilbage til Danmark, for nogles vedkommende ved at henvende sig til en dansk ambassade eller et dansk konsulat. Hvis kvindens opholdstilladelse er afhængig af ægteskab med manden, kan han blot vente på, at hun bliver udvist. Det er dog sværere at få h
sin mand hen for at hente hans returbillet på rejsebureauet, men de kommer op at skændes, og han går. Så er jeg alene tilbage. Så snakker jeg med manden [i rejsebureauet] og spørger, om han ikke nok kan hjælpe mig. Men der er udsolgt, og jeg har ingen penge. Men heldigvis har jeg et guldarmbånd. Jeg
blive i England, og hun kan ikke vende tilbage til England. Hun opgiver at få forældremyndigheden over sit barn. Seksuelle overgreb Otte af kvinderne fra Mellemøsten fortæller eksplicit, at de har været udsat for seksuelle overgreb, men det fremgår af interviewene, at endnu flere har været tvunget t
fortæller om voldtægt i ægteskabet: Det er normalt i vores samfund, fordi vores religion siger, at hvis manden har lyst, kan kvinden ikke sige nej. Hun fortæller, at irakiske kvinder griner, når man taler om voldtægt inden for ægteskabet, for sådan tænker man ikke hos os. Det er en stor synd, hvis k
ten. Jeg havde så mange smerter. Jeg begynder at græde, fordi det bare var totalt klamt. Og så kommer vi til lægevagten, og jeg blev tjekket af lægen. Det første, lægen sagde, var: Er du blevet voldtaget? Så kiggede jeg op, og jeg havde bare lyst til at sige ja, men det kunne jeg ikke, for min mor o
ren være til stede, når onklen kom, så hun kunne være i fred for ham. Stedmoren lovede at være der, men holdt ikke løftet. Han kom hver eneste dag, når Sofias far tog til styrketræning. Efter halvandet år, voldtager idioten mig. Jeg vidste simpelthen ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg tog fat i dem all
Hun følte sig (med)skyldig, for hun havde jo sagt ja i første omgang, men fortalte alligevel sin mor, hvad hun havde været ude for. Hun turde dog ikke sige, at det var en tyrkisk dreng, så hun sagde, at en dansk mand havde låst hende inde i en kælder.71 Moren tog Emine med ud på badeværelset for at
bryder min verden sammen. Og så den dag jeg blev gift og havde samleje med min mand, og jeg begyndte at bløde ... Det var simpelthen mit livs bedste dag, også selv om det ikke var min skyld [at Emine tidligere var blevet voldtaget og ikke længere var jomfru og derfor ikke forventede at komme til at
og sikrer familiens gode omdømme. Det er ved ægteskab og derved ved tab af mødommen, at kvindens status defineres: Det er ægteskabelig status og ikke antallet af leveår, der bestemmer kvinders status som pige eller kvinde. Dermed betragtes eksempelvis en 15-årig gift pige som kvinde og en 20-årig ug
skal altså både være dydig og seksuelt villig på én gang. Nadas ord har ingen vægt i denne sammenhæng, og Nada er helt afhængig af sin mands udlægning af hendes mødoms status. Placeringen af skylden for seksuelle overgreb på kvinder forekommer kvinderne særligt uretfærdig i lyset af den udbredte acc
bliver skjult for offentligheden. Meryems mand var særlig jaloux. Når hun så musikvideoer på tv, sagde han: Det er ikke musikken, du kan lide det er drengen [sangeren]! Selv om gardinerne var trukket for, måtte Meryem ikke have bare arme i lejligheden, hvis fjernsynet var tændt der var jo mænd på
er legitim skilsmissegrund for kvinden.74 Nogle kvinder taler endda om utroskab som en bevidst handling fra mandens side for at nedværdige og gøre dem ondt. Seks af kvinderne har været gift med mænd, der samtidig har været gift med eller været i fast forhold til andre kvinder. Der er tale om paralle
Andre kvinder ønsker ikke børn under de forhold, de lever under, men er tvunget til at gennemføre graviditeterne. Det gælder f.eks. Habiba, som bliver tvunget til at gennemføre fire graviditeter af sin mand, idet først den fjerde graviditet fører til det drengebarn, manden forlanger. Fadia tvinges i
Kvindernes udveje Generelt hindrer volden kvinderne i at bestemme over deres eget liv og deres egen krop. Den omfattende kontrol over kvinderne og manglen på selvbestemmelse giver dem meget begrænset råderum for at modsætte sig og bryde med volden. Det betyder dog ikke, at de ikke øver modstand og f
ner kvindernes beretninger om ingen eller meget få reaktioner fra omgivelserne på deres selvskadende handlinger og selvmordsforsøg. Meryem forsøgte at begå selvmord, da hun gik i 8. eller 9. klasse, efter et møde mellem hendes skolelærer og hendes forældre. Det kom i stand, efter at Meryem havde for
meget, og når han blev fuld, slog han. En dag tog han kvælertag på hende, så man kunne se aftryk på halsen fra hans fingre. Ægteskabet endte med, at Fadia forsøgte at begå selvmord. Hun tog alle sine sukkersygepiller på én gang og blev indlagt på hospitalet. Derfra vendte hun hjem til sine forældre
Emine blev gift som 20-årig og skilt igen et år efter. Om ægteskabet siger hun: Det var en flugt. Hun havde mødt sin mand på en chat på internettet. Når hun kom hjem om aftenen efter arbejde, gik hun på chatten: Dengang havde jeg ikke andre muligheder for at møde mænd. Det er ikke den sundeste måde
og jeg skuffer mig selv, for manden viste sig hurtigt, efter at de var blevet gift, at være voldelig. Wafa flygtede altså fra et uønsket ægteskab ved at erstatte en potentiel ægtemand med en anden. Det spillede også en rolle i hendes overvejelser, at manden boede i Danmark. Hun ville gerne væk fra I
hun siger, så er hun ikke fordomsfuld. Samtidig fristede det hende at gå på tværs af sine kontrollerende brødre. Jeg ville pisse mine brødre af. Fuck jer! ... Og han var forelsket i mig. Rart at vide, for det sker jo ikke så tit, for hvordan skulle det ske? Det sker jo ikke lige i 7-Eleven. Det var
De fire eksempler viser med al tydelighed, at kvinderne har et meget begrænset kendskab til den mand, de indgår ægteskab med, uanset om de selv har valgt ham, eller der er tale om et arrangeret ægteskab. De selvvalgte mænd er fundet på chatten og over telefonen. De formidlede mænd er fundet via fami
De fleste af de interviewede kvinder lever alene eller med deres børn, hvis de ikke stadig bor på krisecenter. Det kan være ensomt, og for dem, der stadig trues af mand og/eller familie, er alenetilværelsen forbundet med frygt. Dima og Basima, der begge kommer fra Iran, har fundet en måde at gøre ti
halsret over hende. Hvis vi bliver skilt, vil han forstå det, og han vil finde en ny kone. Når vi bliver skilt, er det slut. Elin mener altså, at skilsmisse for hende vil betyde en ende på volden. Hun forsøger at få skilsmisse gennem en imam, men det tager tid. Mens det står på, bor hun på krisecent
At udstille volden For nogle kvinder er det at vise volden frem en strategi til at få støtte og sympati i en situation, hvor de føler, at de kæmper alene mod volden. Som oftest er volden kendt i omgivelserne, for det kræver store anstrengelser at skjule vold, der giver mærker og til tider foregår hø
ikke sige noget til sin far, for hun var bange for, at faren ville slå onklen ihjel, og det ville i sidste ende gå ud over Sofia. Da onklens misbrug bliver opdaget af Sofias far, anmelder hun onklen til politiet, men politiet må opgive sagen, fordi der ikke er beviser nok. Sofias kusine, stedmor, fa
løsninger dem fra asken til ilden, nemlig fra én restriktiv og voldelig familie til en anden. Ingen af disse udveje er ufarlige, og det kan være svært at finde alternativer. Kvinderne beretter imidlertid også om andre former for modstand og måder, hvorpå de kan finde frirum eller pauser for den alle
dre oplever at blive svigtet af dem, de troede de kunne stole på. De konkrete krumspring er varierende, men et eksempel er en kvinde, som ønsker skilsmisse, men hendes mand vil ikke skilles. I smug skaffer hun en erklæring om skilsmisse, som hun har liggende til det rette øjeblik. Hun ved, at hendes
Sammenfatning 30 ud af de 42 interviewede kvinder har mellemøstlige rødder, mens 5 kvinder kommer fra Østeuropa, 3 fra Vestafrika, 2 fra Sri Lanka og 2 har etnisk dansk baggrund. Størstedelen af kvinderne har muslimsk baggrund. Kvinderne med mellemøstlige rødder var gennemsnitlig 20 år, da de blev g
af kulturspecifik vold, da den er æresrelateret, og af lovgivningen om ægtefællesammenføring. Den kvindelige ægteskabsmigrants opholdstilladelse er nemlig afhængig af hendes fysiske samliv med ægtemanden, så han og svigerfamilien anvender trusler om dumpning til at holde hende på (rette) plads i fam
Kapitel 4 Voldsudøver(e) Populære forestillinger om voldshandlinger og deres udøvere afspejler ifølge kriminologerne Dobash og Dobash (1998:141) en idé om, at der er tale om meningsløse, uforståelige, uforudsigelige og tilfældige handlinger foretaget af personer, der er afvigende i en eller anden f
uden nødvendigvis at undskylde volden. Hearn ser det som en strategi, der går ud på, at manden forsøger at repositionere sig selv, så han kan blive redefineret af både sig selv og andre. Fra at være en voldelig mand, der fortjener social for dømmelse, fremstår han i stedet som én, der har brug for s
Af materialet fremgår det, hvor traumatiserende det kan være for kvinder at leve med vold i forhold med kun én voldsudøver, og hvor svært det kan være at komme ud af forholdet og skabe sig et liv efterfølgende. At leve med flere voldsudøvere gør det ikke nemmere. I det følgende vil vi præsentere fir
vokset op med etnisk danske forældre i en velstillet familie, hvor hun levede et meget kontrolleret liv og blev udsat for vold af sin mor: Min mor var jaloux. Det var ligesom at være gift med en mand. Jeg måtte ikke have nogen venner. Elins dagligdag bestod af skole, hjem og sport i lige linje. Hun
Umiddelbart ligner Veras og Elins tilfælde hinanden, selvom Elin har levet i flere voldelige ægteskaber efter hinanden. Men i modsætning til Vera har Elin været nødt til at give sine børn fra sig, fordi det var den eneste måde, hun kunne komme ud af sit første ægteskab på. Det var den eneste udvej,
pigernes onkler, deres morbrødre, som ikke er meget ældre end Rihanas ældste søskende. Onklerne mener, at Rihana og hendes søstre er blevet alt for vestlige, og at de bliver nødt til at tage affære, fordi pigernes forældre ikke magter opga ven. Onklerne tager deres opgave som vogtere af familiens pi
Det fælles i beretningerne handler om kontrol og grænsedragning. Det frem går klart, at mændene overvåger og sætter grænser for kvinderne, og at de for søger at afskære kvinderne fra kontakt til andre med begrundelsen hvis det da overhovedet begrundes at disse andre har en dårlig indflydelse. Det
Papanek gør det imidlertid klart, at hun ser systemet som kvindeundertryk kende, idet hun ikke deler forestillingen om kvinders og mænds sande natur og den deraf afledte kønsmæssige arbejdsdeling. Det symbolske skjul giver en ekstra dimension til ære/skam-komplekset, der er associeret med hele Melle
hjemlandet og dermed fjerne hende fra det sociale landskab i Danmark. Men Samia svarer igen ved at komme tilbage til Danmark, selv om hun klogt nok ender med at bosætte sig i en anden del af landet for at mindske risikoen for forfølgelse og hævn fra deres side. Kvinder som voldsudøvere Vores materi
idet han havde påtaget sig en faderrolle over for hende. Punida siger, at hun nærmest levede i et åbent fængsel. Hun skulle være hjemme kl. 20 hver dag, måtte ikke tage til fester, måtte ikke drikke eller gå i det tøj, hun ønskede. Der var regler for næsten alt. Begrundelsen var, at forældrene var b
mål end kvinder. Kvinder, der udøver vold, fremstår derfor som særlige og tæn kes nemt som afvigere. De sætter også spørgsmålstegn ved eventuelle forestil linger, man måtte have, om solidaritet mellem kvinder. Og de udfordrer vores forestillinger og forventninger om køn og kvindelighed: kvinder som
til sin lejlighed, for hun er bange for, at sønnen gemmer sig og slår hende ihjel. Hun tør ikke sove hjemme. Det er ikke første gang, hun er blevet overfaldet af sønnen. Og hun kunne godt tænke sig en overfaldsalarm. Hendes sønner har en kriminel løbebane og er stofmisbrugere. Den ene søn er prøvelø
kunne se, hvordan den ældste datters liv blev begrænset: Hvordan hele hendes barndom ryger. Datteren måtte ikke komme på lejrskole, skulle være hjemme til urimelige tider, måtte ikke sidde i gården eller føjte rundt på gaden. Asta og hendes mand skændtes meget om, hvad datteren måtte og ikke måtte,
kommer som et chok for kvinderne, der hidtil kun har kendt ham som sød og charmerende. Vores materiale viser også, at svigerforældre tilsvarende kan have to ansigter, og at de også typisk ændrer sig, når ægteskabet er blevet en realitet, og deres svigerdatter indlemmes i husholdet. Mandens to ansigt
men slog det hen med, at han nok tænkte på hendes sikkerhed. Det var nok for at beskytte hende i det nye og ukendte land, hun var dumpet ned i. I løbet af de næste par dage sagde han ligeud til hende, at han var herren i huset, og når han låste sig ind, skulle hun tage imod ham med ordene: Velkommen
minoritetsbaggrund benytter deres særlige kulturelle og sproglige kompetencer til at skabe kontakt og gøre et godt indtryk på kvinder og deres familier i hjem landet. Når kvinden kommer til Danmark, ser hun ofte en anden virkelighed, og charmen er gået af manden. Man kan sige, at manden og undertid
uddanne sig videre. Hun måtte ikke gå vestligt klædt, dvs. i bukser, som hun plejede hjemme i Pakistan. I det hele taget måtte hun ikke lære at begå sig i Danmark og blive for selvstændig. Hele strategien gik ud på at holde hende iso leret fra det danske samfund; at sørge for, at hun forblev fremmed
elsket i ham. Da hun kom til Danmark, blev hun udsat for en ganske anden behandling: Jeg levede med ham ligesom en slave. Det var ikke kærlighed. Han mente, at han havde gjort hende en tjeneste ved at tage hende med til Danmark, så hun stod i evig gæld til ham. Han var ligesom en konge. Hendes modar
De får en slags license to abuse, en form for statsgaranteret mulighed for mis brug, selv om det næppe kan have været intentionen med lovgivningen (se også Mogensen 1994; Amnesty International 2006; Andresen & Enghoff 2010). I kvindernes historier optræder manden undertiden som konge og svigerforæl
ladelse.89 Kritikere peger imidlertid på, at der muligvis kun bliver rejst sager, hvis udfald man på forhånd er ret sikker på. Tallene siger ikke noget om, hvor mange kvinder der lever med volden og ikke tør gøre noget af frygt for repressalier. Magt eller afmagt? I Emines familie er det kun kvinde
ning, mange etniske danskere vil pege på, fordi vi dels tillægger erhvervsarbejdet primær betydning for den personlige identitet, dels er tilbøjelige til at forstå mænds vold som kompensatoriske handlinger. En anden udlægning er, at han faktisk har indrettet sig ret godt. Han lever som en konge, får
Både Najahs (eks)mand og Emines far har som mange andre voldsudøvere etableret et særligt hjemmeunivers præget af voldsberedskab. Dette særlige uni vers kan fint illustreres med østeuropæiske Ancas ord om sin voldelige mand: De sidste år begyndte han ikke at sige noget. Det var nok, at han kom ind
muliggøres af mænds relative magt over kvinder. Hvordan skal vi forstå føl gende eksempel, hvor den voldelige mand indgår i et bandemiljø, en subkul tur, hvor han angiveligt har en position? Set med etnisk danske middelklas seøjne kan manden kategoriseres som marginaliseret, men hvordan ser andre ha
dene for at sige noget i den stil. Det er ganske enkelt ikke et tema, der optræder i materialet. Hvis kvinderne fremhæver, at mændene er arbejdsløse, bruger de det til at argumentere for, at mændene er dovne, ikke gider lave noget, er dygtige til at udnytte systemet vi har flere eksempler fra kvind
fik nok efter ti år. Manden har tilsyneladende en angstneurose og lider af para noia. Han har mareridt om natten, er stresset, tror sig forfulgt og overvåget, og tror han skal dø ligesom broren, der døde i ung alder. Det, der udløser volden, er imidlertid typisk, at hans familie ringer om diverse pr
ned, hvis de ikke gør, som manden siger. Så det er et åbent spørgsmål, hvilken forklaring hun selv tillægger størst forklaringsværdi. Det er også muligt, at hun mener, at de to forklaringer kan gå i spænd. Kvinderne fra Østeuropa og de etnisk danske kvinder forsøger i højere grad end de øvrige kvind
ud, for det er hendes lejlighed, og det er hendes børn. Og hun ved, hvor hun skal henvende sig, hvis hun får brug for hjælp til at tackle ham. Hun har sine kontakter i orden til folk i kommunen. Han er nu from som et lam. Anca omtaler forskellen på, hvordan hun og hendes mand tacklede omvælt ningen,
til at tackle skilsmissen på en værdig måde.95 Ifølge Wikan skal der ikke være tvivl om, at hendes sympati ligger hos ofrene, men man kan godt blive bedre til at støtte mændene. Alle vil gerne have, at der bliver lagt mærke til dem, og da mænd fra Mellemøsten hjemmefra er vant til at have den magt o
i en del tilfælde sker transformationen den dag, parret er blevet gift, og kvinden tilhører manden og er afhængig af ham. Samme transformation sker med kvin dens svigerforældre, når hun flytter ind i deres hushold. Materialet bekræfter således til fulde, at (disse) mænd er voldelige, fordi de kan, o
13 3
Kapitel 5 Baglandet I de foregående kapitler har vi med afsæt i kvindernes beretninger belyst volden i henholdsvis et offer- og et udøverperspektiv. Næste skridt er at se nærmere på, hvilken indflydelse de to parters omgivelser har på volden. Hvad siger kvinderne om baglandet? Betegnelsen bagland d
alliancer. Sådanne transnationale bånd har indflydelse på forholdet mellem generationer. Opdragelse og social reproduktion foregår med andre ord på tværs af landegrænser, hvor mindst to sociale og kulturelle kontekster er involveret. Også migranternes slægtninge i oprindelseslandet, f.eks. unge i op
påvirker også familiemedlemmernes reaktioner over for familiens kvinder, herunder de piger og kvinder, der udsættes for vold. Disse sociale kontekster udgør således også en del af dét, vi kalder baglandet. Der er nogle fællestræk i kvindernes beretninger, der går på tværs af nationale, etniske og re
og forandring på forskellige livsområder (Mørck 1998a; Prieur 2002b; Prieur 2004; Necef 2005; Bredal 2006). Som den norske sociolog Anja Bredal, der forsker i arrangeret ægteskab, autonomi og fællesskab blandt norsk-asiatiske unge, peger på, så er det f.eks. vanskeligt at finde forskning i arrangere
henvendelser fra unge etniske minoritetskvinder, der vil have hjælp til at undslippe familiens krav og forventninger. I 2010 fik organisationen 788 henvendelser mod 480 henvendelser i 2009. Det er en stigning på 62,5 % (Ellesøe & Madsen 2011). Man kan se denne udvikling som del af en bredere proces,
parret er skilt efter muslimsk skik, men ikke efter dansk lov. Flere af kvinderne har været gift mere end én gang, mens nogle få hverken har været borgerligt eller muslimsk gift, dvs. nogle er ugifte og/eller har ikke dannet par med nogen. Andre kvinder har indgået seksuelle relationer og/eller har
matiserende og for at udgøre en skamplet på de unge kvinders familier, har de skjult forholdene for deres familier på trods af, at de var udsat for vold fra deres partners side. En af kvinderne, der ikke blot er blevet truet af en ekskæreste med, at han ville afsløre forholdet for hendes forældre, m
I en artikel om vold mod kvinder beskriver den amerikanske sociolog Margaret Abraham, hvordan indiske kvinder i USA udgør hovedsymbolet på kulturel kontinuitet. Der er et pres på kvinderne for at opretholde indisk kultur på bestemte måder, herunder at overholde kulturelt tilskrevne måder at gøre kvi
trol over egne liv og kroppe.100 At have kontrol over egne liv og kroppe gælder imidlertid stadig kun for et mindretal af verdens kvinder. F.eks. er arrangeret ægteskab den mest udbredte ægteskabsform i verden, mens kærlighedsægteskabet udgør et fåtal. Også de færreste kvinder har adgang til fri abo
satset på, at datteren skulle tage en uddannelse, før ægteskabets indgåelse, mens det i de fleste andre familier har været afgørende at få afsat døtre så hurtigt som muligt. I meget få tilfælde har kvinden haft en udstrakt grad af selvbestemmelse i valg af ægtefælle. Kvinderne beskriver miljøer i så
frieren, hans forældre og søskende, mens de så hende an. Men hun ville ikke giftes med én, der bare kommer fra gaden og frier og så: nå ja, så gifter vi os. Det forekommer imidlertid i mange familier, siger hun. Søsteren havde mødt en mand med samme etniske baggrund som hende selv i forbindelse med
hun tilfældigvis mødte på det hotel, hvor hun boede. Flere af de irakiske kvinder har været i Syrien for at mødes med mænd, som de havde fået kontakt med på forskellig vis.103 De havde kort tid til at finde ud af, om et giftermål var aktuelt. Nogle par har også fået kontakt via familiemedlemmer, ven
løbet af en uge. Kvinden drog alene til familiens oprindelseslandsby i Anatolien, hvor hun havde sat sin søster i sving med at finde egnede kandidater. Hun så på mange unge kvinder, men ingen faldt i hendes smag. Den sidste dag, hvor hun næsten havde opgivet at finde en svigerdatter, fik hun kontakt
uddannelse. Da hendes far døde, pressede slægten på for at få de voksne børn gift. Moren og børnene stod uden et mandligt overhoved, selv om den ældste søn gjorde sit bedste for at leve op til denne rolle. Denne kernefamilieenhed havde en vis autonomi, men den skulle ikke falde alt for meget uden fo
ude, men de kendte ikke hinanden. Nogle i familien så hende gerne gift med en nær slægtning, men det afslog hun. Familien brød sig ikke om hendes valg, bl.a. fordi manden var fraskilt. Iman var midt i 20erne, selvforsørgende og boede sammen med sin mor. Hun giver udtryk for, at der ikke var noget pr
forældrene ikke hendes ord og ønsker alvorligt. De lægger pres på hende for, at hun skal vende tilbage til manden, så folk ikke skal snakke. For det går ud over pigens familie, ikke drengens. Meryem siger, at moren tænker på folk og ikke på sin datter. Forældrene græder meget, de får ondt i hjertet
at vores kvinder er meget åbne og må alt muligt; at vi er meget danske og har glemt vores kultur og traditioner.107 Tilsvarende beskyldninger rettes mod hentede ægtefæller, der kommer fra mere liberale familier i oprindelseslandet. Pludselig befinder de sig i en svigerfamilie, som er langt mere rest
en mere eller mindre ukendt ægtefælle bosat i Europa, være, at de håber på at opnå nogle friheder fra traditionelle forventninger og kontrol og dermed skifte magtbalancen i ægteskabet til deres fordel. For at sige det tydeligt: De er villige til at gifte sig med en partner fra familiens oprindelsesl
Kvindernes fortællinger afslører nogle skyggesider ved dels etniske minoritetsmiljøer i Danmark, dels ved de sociokulturelle kontekster, som familierne har rod i. Der berettes nemlig om manipulation, jalousi, misundelse, løgne, hemmeligheder, fjendskaber, snyderi i forhold til penge og arv og mænds
deres velsignelse til ægteskabet, mens andre medlemmer er mere eller mindre imod. Begrundelserne er, at man enten ikke kender tilstrækkeligt til manden og hans familie, eller at man vurderer, at han er upålidelig eller ikke er den rette mand for kvinden, f.eks. hvis han er fraskilt eller er for gamm
Latifa, en anden irakisk kvinde, oplevede, at hendes søstre mere troede på mandens udlægning af hans vold mod hende end på hendes forklaring. De købte så at sige hans fortælling om, at det var hendes egen skyld, at han behandlede hende dårligt. Efterhånden som manden også opførte sig ubehageligt og
tærskel er, desto større er muligheden for, at hun bliver velanset og respekteret (ibid.54). Den typiske forventning er, at en kvinde ikke skal begære skilsmisse selv i tilfælde af vold mod hende. Nielsen skriver, at i den mandsdominerede kultur repræsenterer en skilsmisse ofte en svaghed, der place
og 2011).112 Også i Tyrkiet er der sket betydelige forandringer i kønskulturen de seneste årtier. Undersøgelser viser f.eks., at stadig flere kvinder giver udtryk for, at det er uacceptabelt, at mænd benytter fysisk afstraffelse af familiens kvinder (Altinay og Arat 2009).113 Skønt der også sker tra
berolige ham, mens kvinderne tager sig af hustruen. Hun får at vide, at hun gør manden uret ved at kompromittere ham foran hele familien Hun har irriteret ham unødigt og fremprovokeret hans voldelige adfærd (ibid.109). Baglandet og kvindens brud med voldsudøveren/udøverne Man kan ikke stole på noge
vendte hjem igen, fordi deres mødre græd og havde ondt i hjertet, eller fordi de blev bildt ind, at faren var blevet indlagt på hospitalet. Senere, når de igen har brudt med familien, er de klar over, at der er tale om en bevidst strategi for at lokke dem tilbage i familiens fold. De plages dog stad
eller mellem svigermor og svigerdatter eller på tværs af familier. Dog har en kvinde advaret en potentiel svigerdatter mod at gifte sig med sønnen, da hun frygtede, at han slægtede sin voldelige far på. Ægteskabet kom imidlertid i stand alligevel, og moren konstaterede, at hun desværre havde ret. En
natten, dvs. et bordel.119 Det giver således mening, når en ung kvinde med tyrkisk baggrund beretter, at da hun med sin voldelige mand tilfældigvis så en tv-udsendelse om etniske minoritetskvinder på krisecenter (en udsendelse om R.E.D./Rehabiliteringscenter for Etniske Minoritetskvinder i Danmark),
støtte til voldsramte etniske minoritetskvinder, herunder tilbud som kvindekrisecentre, kan ses som en sådan helt afgørende foranstaltning. Skilsmisse kvinder mellem stigmatisering og muligheder Der er få eksempler i vores materiale på, at kvindens familie har støttet hende i at få en skilsmisse og
tilbage til manden. Hun siger, at i hendes kultur er det at blive skilt forbudt; det er intet mindre end en katastrofe. Og hendes familie kan og vil ikke forstå hende. Hun skal give ham en chance til. Og hvis hun ikke tager tilbage til manden, så skal hun tilbage til Irak. Valget står altså mellem
trolige ved ingen besked om skilsmissen; ikke engang børnene. Forældrene bor adskilt, men de agerer normal familie, og han kommer af og til hjem om aftenen. I Danmark ringer folk, inden de kommer på besøg, hvilket gør det muligt at opretholde facaden. Søsteren og hendes (eks)mand tager sammen på bes
singler, eller at tilværelsen som enlig mor ikke er så værst. Vi har dog særligt hæftet os ved to iranske kvinder, som bor i samme by. De er begge enlige mødre, og de støtter hinanden og ser optimistisk på livet og fremtiden. Deres relation er et eksempel på en solidaritetsstrategi, der kan være til
kvinderne får tævet deres hjerte ud (ibid.110). Mødre har tilsyneladende ikke megen medfølelse med deres døtre, og de argumenterer ud fra en patriarkalsk tankegang. Der skal mange og lange samtaler til, før sådanne mødre står ved deres omsorgspligt over for døtrene, er Ates erfaring. Mødrene skal fø
igennem en autoritær socialisering i den forstand, at deres primære socialisering er foregået i familier, hvor der råder en kollektiv menneske-, køns- og familieforståelse, hvor kvinder i vid udstrækning forventes at bøje af for familiens og slægtens krav og behov.121 Dette afspejles på mange måder
solidaritetsform ser ud til at vinde indpas på bekostning af de to traditionelle solidaritetsformer. De følelsesmæssige og konventionelle solidaritetsformer er begrænsede, da de hviler på en eksklusion af medborgere, som ikke tilhører familien, venner eller er medlemmer af samme sociale eller politi
Kapitel 6 Kvindernes erfaringer med krisecentre I Danmark findes der 39 kvindekrisecentre, et botilbud samt et rådgivningscenter organiseret under LOKK.123 De retter sig primært mod voldsramte kvinder og indlogerer med et par enkelte undtagelser udelukkende kvinder og deres børn.124 Historisk set u
etnisk minoritet (Barlach 2009). Selv om kvinderne kommer fra 86 forskellige lande, repræsenterer kvinderne på krisecentrene overvejende de større ikke-vestlige grupper af indvandrere og flygtninge fra Tyrkiet, Irak, Bosnien, Thailand, Libanon og Iran. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige l
Og krisecenterlederen påpeger, at den sociale slagside også har betydning for indsatsen både under og efter krisecenteropholdet: Det kræver en virkelig langvarig indsats. For det er ikke bare volden, det er ikke bare kvinder, som er blevet slået en enkelt gang eller to. Det er familier, som har haft
Kvindernes handlemuligheder Det fremgår tydeligt af vores materiale, at mange kvinder med etnisk minoritetsbaggrund står helt alene, når og hvis de vælger at gå fra den voldelige mand eller familie, og når og hvis de vælger at lade sig skille. De har således ikke mulighed for at flytte ind hos foræl
hvilket har fået krisecentret til at fremstå som eneste mulighed. For ægteskabsmigranter gælder det endvidere, at de ofte står uden familie i det nye land. Binta fra Vestafrika siger: De fleste udenlandske kvinder på krisecenter vil ikke skilles. Hvis de havde familie, ville de tage til familien og
bekymret for, hvad det var; at jeg ville komme til at sove sammen med en masse kvinder i samme sal. For i Pakistan er det sådan ... Måske ville det blive værre end dét, jeg kom fra. Men jeg tog fejl. Jeg fik et rum med ro. Og det var nok for mig. Der blev jeg ikke tortureret af nogen. Jeg havde virk
neladende ikke mangel på viden, men skal nok snarere forstås som en stempling og protest mod institutionen og dens beboere.132 Omtalen kan samtidig antages at have en afskrækkende virkning. At det er et spørgsmål om stempling snarere end uvidenhed bekræftes både af vores øvrige materiale og af andre
Krisecentre opfattes tilsyneladende af mange i de etniske minoritetsmiljøer som steder, hvor de mere uansvarlige kvinder tager hen i stedet for at blive i familien og forsøge at løse problemerne internt.135 For som Habiba, en irakisk kvinde, udtaler: I Irak siger man, at kvinden skal ofre sig for si
Uanset at Habiba selv har gjort brug af krisecenter én dag for længe siden, har hun ikke meget tilovers for andre irakiske kvinder, der tager på krisecenter. Disse kvinder vil bare bruge de danske regler. Hun mener, at de irakiske kvinder, der tager på krisecenter, kan (mis)bruge argumentet om seksu
Flugten En overskrift som Flugten lyder dramatisk, men det at tage på krisecenter er i mange tilfælde mest af alt en kulmination på dramatiske livsomstændigheder. I nogle tilfælde er selve flugten dog også præget af spontanitetens dramatik. Iman, der er kommet til Danmark som ægteskabsmigrant, og so
Iman fortæller videre: Da politiet kommer, viser jeg dem min vielsesring og prøver at fortælle, at det er ham, der har slået mig. Så tager de mig og kører mig tilbage til, hvor vi boede. Jeg var så bange, og det kunne de også godt se på mig. Jeg fik lov til at komme med ind i opgangen og blev på eta
Meliha, der har tyrkisk baggrund, er født og opvokset i Danmark og samlevende med en mand med pakistansk baggrund, besvimer i en butik på grund af en forudgående alvorlig voldsepisode i hjemmet. Hun ender på hospitalet, hvor hun i første omgang forsøger at undgå de ubehagelige spørgsmål om vold, men
voldsudøver og sin far som lejlighedsvis, men så meget mere frygtet voldsudøver. Punida havde hørt om krisecentre fra en ven, men havde overvejet, hvor meget der skulle til for at være rigtig kriseramt, og om hun var kvalificeret. Det sagde vennen ja til. Punida ringede derefter til krisecentret og
og opbakning, blev umiddelbart ikke taget tilstrækkelig alvorligt af kommunen, som i første omgang så en besværlig klient, der kom på tværs af de daglige rutiner. Kommunen var derfor ufrivilligt tæt på at spænde ben for Emines planer om at bryde med volden.141 Emine fik dog bevilget en akutsamtale,
dengang. Emine har muligvis hørt om krisecentre i pigeklubben i sin tid.143 Dér måtte hun ganske vist ikke komme, for pigerne sad bare og snakkede om drenge, mente hendes far, men det lykkedes hende alligevel at snige sig derhen en gang imellem. Bekymringen for børnene som udslagsgivende Det fremgår
Lamas mands udtalelser i forbindelse med denne episode fik hende til at indse, at hun ikke længere kunne udsætte sig selv og børnene for det liv, de levede. Det var for farligt. Manden har ikke set børnene, siden hun forlod ham, men har nu kontaktet myndighederne med oplysninger om, at Lama er psyki
med farens ret.147 Sociologerne Maria Eriksson og Marianne Hester (2001) er ligeledes på baggrund af erfaringer i Sverige og England inde på, at der typisk har været ringe opmærksomhed på forbindelsen mellem mænds vold mod kvinder og fortræd/vold mod børn, som fremstilles som to helt adskilte proble
Da Göksel indvender, at børnene har overværet volden, får hun svaret: Det er, hvad der kan ske. Da Göksel flygtede fra hjemmet på grund af livstruende vold, forlod hun sine sovende børn. Hun tog direkte på krisecenter og besluttede sig for, at det nok var bedst for børnene at blive boende i deres va
manden jo ikke var et par. Konflikthåndtering er hun heller ikke interesseret i. Hun synes, at de i statsforvaltningen forsøger at presse hende til at komme eksmanden ved. Hun erkender, at hun og eksmanden er meget uenige om tingene, men det er sådan, det er under de givne omstændigheder. Tilbud om
at eksmanden og hans familie har dårlig indflydelse på sønnen og fylder ham med historier. Mødet med krisecentret Det er meget forskelligt, hvilke erfaringer kvinderne har med deres krisecenterophold, og det er meget forskelligt, hvor meget de taler om selve opholdet. Unge kvinder synes at udtale s
Ro og omsorg Vores materiale lægger ikke op til en simpel inddeling af kvinderne i kategorier som tilfredse og utilfredse krisecenterbrugere. Alligevel findes de entydigt tilfredse eller måske snarere taknemmelige kvinder. Meliha, en kvinde med tyrkisk baggrund, giver udtryk for, at hun er meget t
her. Rigtig glad, fordi i rigtig, rigtig lang tid kunne jeg ikke føle mig tryg. Altså før jeg kom hertil. Og slet ikke om aftenen, når jeg skulle sove. Så da jeg kom her første gang og bare lagde mit hoved ... altså, det kan godt være, at jeg tænkte alt muligt, men jeg slappede af på en helt anden m
kræver sit, når personalet typisk sidder bag en lukket dør.154 Og nogle gange blev hun dårlig midt om natten og kunne ikke lide at vække vagten. Hun har egentlig ikke brugt personalet. Hvis det stod til hende, skulle personalet heller ikke udelukkende bestå af socialrådgivere og socialpædagoger. Der
ekspertrollen på sig og optrådte mere markant (ibid.101). De efterlyste kort sagt, at der var eller ligefrem skulle være forskel på folk: eksperterne og dem, der har behov for hjælp. Fra den spæde begyndelse er mange af krisecentrene baseret på ideologien om kvinder hjælper kvinder, alle er lige og
forstand er der måske tale om kvinder, der er ved at være modne til at flytte fra hotellet, hvis vi holder os til den metafor. Det frie liv Hvor nogle kvinder efterlyser et mere opsøgende og måske et mere markant profileret personale og flere aktiviteter på krisecentret, har andre det fint med at
på frihed og selvstændighed, vil hun også gerne have tryghed, omsorg, opmærksomhed og professionel opbakning på krisecentret. Fra samtaler med krisecenterledere og personale har vi undertiden hørt om deres erfaringer med unge kvinder, som positionerer sig som selvstændige individer samtidig med, at
lige nu; jeg stoler ikke på dem. Men samtidig taler hun om en fyr, hun har kontakt med [på nettet], og som hun har mødt en enkelt gang. Hun håber, at det kan udvikle sig, selv om hun undrer sig lidt over, at han allerede nu har foreslået, at han flytter ind hos hende. For hvorfor vil han opgive sit
ham gav anledning til konflikt med personalet, og hun måtte forlade krisecentret. Personalet var uden tvivl nervøse for, at hun skulle komme til at udsætte de andre kvinder på krisecentret for fare, og de rådede hende til at gå lidt mere forsigtigt frem, mens Fadia mente, at de ikke skulle blande si
Om fællesstuen, et lille rum med tv, sofa og lænestole, siger hun, at det er meget lille, og man går jo ikke lige ind og sætter sig dér; man kender dem jo ikke, og folk er ... de passer sig selv. De andre beboere omtales som kolde. Punida er en ung kvinde, som er hjemmefra for første gang. Hun er me
spørger antropologen kvinderne, om de er interesserede i at benytte tilbuddet om efterværn, og en af kvinderne kommer med den rappe udtalelse: Man beder da heller ikke de indsatte om at besøge fængslet, efter de har udsonet deres straf! (Nielsen 2008:58)160 Flere af de kvinder, antropologen taler me
Göksel søger akut tilflugt på et krisecenter og efterlader de sovende børn hos manden. Dagen efter snakker hun med krisecenterpersonalet om, at hun gerne vil se sine børn, og de ringer så til hendes mand for at få en aftale i stand: Men de er så dumme, at de ikke har hemmeligt nummer, og kort tid ef
kert for hende, end hvis det skete et andet sted, hvor hun kunne risikere at stå alene over for ti personer. Men på krisecentret var man ikke indstillet på at få manden så tæt på, da han havde givet anledning til ballade. Göksel måtte derfor finde et andet sted at udveksle børnene, og hun fik hjælp
under interviewet, at man isolerede kvinder med børn ved at have en separat afdeling for dem. Relationer til andre kvinder Krisecentre er ideelt set solidaritetsskabende, fordi kvinder her kan møde andre voldsramte kvinder og udveksle erfaringer. Du er ikke alene er en typisk og potentielt frigørend
hende der er fra krisecentret, men hun ville ikke fortælle, at hun selv havde boet der. Konkret havde der faktisk været en tyrkisk kvinde forbi centret for en kort bemærkning,163 og hun fik Emines telefonnummer, og de blev lidt veninder, men Emine fik snart rollen som børnehjælper og erstatningsmor,
Wafa, der er muslim og ikke spiser svinekød, er ikke begejstret for, at samme tallerkner bruges til det hele. Og så er der nogen, der fortæller løgnehistorier om andre og sviner andre til, og det gør de både over for personalet og de andre kvinder på stedet. Ikke overraskende refererer disse histori
års tid. De tror, hun er hjemme i sin lejlighed. Sevda er kommet på krisecenter på grund af en voldelig kæreste, som hun har haft i halvandet år, og i al den tid er det lykkedes hende at holde forholdet hemmeligt for familien. Hemmeligheden blev først brudt, da kæresten ringede til hendes forældre o
Shirin, der har irakisk baggrund, er blevet kaldt mange grimme ting af sin far. Han har bl.a. sagt: Du er en luder! Du har bragt skam over familien! Men Shirin prøver som mange andre voldsramte kvinder, der ender på krisecenter, at vende logikken ved at stille spørgsmålet: Hvem har egentlig bragt sk
ikke. Det kan hænge sammen med, at kvinderne har været trætte efter et langt interview, men det er vores indtryk, at det snarere handler om, at spørgsmålet er erfaringsfjernt i modsætning til kvindernes i øvrigt erfaringsnære voldshistorier.166 Kvindernes historier er historier om livet, som det er
Det skal nok gå, vi skal nok hjælpe dig. Tænk på din søn, du skal jo være der for ham. Så de har været en stor hjælp. Emine følte sig derimod svigtet og afvist i sit første møde med det lokale krisecenters personale, der tilsyneladende betragtede hende som et forstyrrende element og lod hende gøre a
kræftes af samtaler med såvel andre kvinder på krisecentret som af det professionelle personale, der kan oplyse om de konkrete muligheder for støtte til processen. Et mere opsøgende personale Emine siger: Personalet er der bare. Så hellere være et sted, hvor personalet går hjem kl. 5. De er kanonsød
ser aktiviteter på krisecentret som f.eks. tilbud om massage, fitness og at få lagt makeup. Elin påpeger nødvendigheden af, at kvinder med etnisk minoritetsbaggrund bliver afklaret under deres krisecenterophold, så de ikke flytter tilbage til manden og volden. Og afklaring forudsætter efter hendes o
frivillige om natten, for der behøver man ifølge hende ikke at vende de tunge sager. Ingen andre af de interviewede kvinder laver dette skel mellem ansatte og frivillige. Størstedelen af krisecentrene benytter sig af frivillige, kun syv gør ikke (Barlach & Stenager 2010:109, 166). Nogle krisecenterl
Habiba, der var på krisecenter én dag for at true manden til at stoppe med volden, udgør et enkelt eksempel på disse kvinder. Hun ville gerne have råd, så problemet kunne løses, uden at hun skulle skilles, men hun fik ikke noget råd, hun kunne bruge til noget, for alle sagde: Smid ham ud!. Manden er
myndigheder og den enkelte indvandrer. Efter et år indkaldes til nyt informa tionsmøde, og kontrakten fornyes. Krisecentre som skolefag og synlige krisecentre Göksel er inde på, at man bør lære om krisecentre i skolen, og foreslår skoleudflugter til krisecentre. Albina mener, at det kunne være fint
disse fortælles sandsynligvis med det formål at afskrække kvinder fra enhver tanke om at tage på krisecenter. Mange kvinder lader sig dog ikke afskrække, men finder vej til et krisecenter. Nogle kommer akut ved politiets mellemkomst, andre kommer efter længere tids overvejelse såkaldt planlagt spon
Kapitel 7 Efterværn For udenforstående kan det være vanskeligt at forstå omfanget af voldens skadevirkninger, og mange forestiller sig umiddelbart, at hvis bare kvinden rent fysisk kommer væk fra den voldelige mand eller familie og lige får mulighed for at sunde sig lidt, så kan hun efter kort tid
faremoment for kvinder, og at social isolation af kvinden er et led i den voldelige mands (eller families) strategi.183 Krisecentrene bekræfter generelt, at det er vigtigt med efterværnstilbud og i særdeleshed for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund. Betydningen af efterværn for kvinder med etnisk
Hvem tilbyder efterværn? Spørgsmålet om efterværn er tilsyneladende ikke ligetil. Det er ikke noget, man enten har eller ikke har, som man umiddelbart skulle tro. Det kan måske også forklare resultatet af de 14 spørgeskemabesvarelser, hvor 13 krisecentre svarede ja på spørgsmålet, om de tilbyder eft
neydelsen, som består af et tilbud om tre efterværnssamtaler af cirka en times varighed på krisecentret eller telefonisk med kvindens kontaktperson: Men ud over kerneydelsen så synes vi, at vi har noget, som egentlig kommer ind under hatten efterværn såsom netværkscafeen. Netværkscafeen har været he
En anden krisecenterleder fortæller, at de har to efterværnstilbud, nemlig henholdsvis en skrabet og en udvidet model, men at kommunerne typisk ikke vil købe andet end den skrabede model. De har tidligere haft midler fra Socialministeriet til at lave et udvidet efterværn. Men i dag tilbyder de tre b
ud for en mand, og det der med at skulle klare sig selv, være ensom og stå med den der smerte, som man måske alligevel ikke har fået bearbejdet så meget, når det kommer til stykket (...) Altså, det er i hvert tilfælde det, vi fremadrettet forsøger at lægge vores ressourcer på i forhold til efterværn
et tilbud om efterværn, mens 11 ikke tilbyder efterværn (ibid. 28).190 Det vil sige, at omkring to ud af tre krisecentre har et efterværnstilbud til kvinder, når de flytter ud. Ingen af de 29 krisecentre, vi har besvarelser fra, har svaret blankt nej på spørgsmålet, om de tilbyder efterværn. Tilsvar
muligvis, at Herning Krisecenter i samarbejde med Herning Kommune fra 2008 til 2011 indgår i Servicestyrelsens projekt om støtte og behandling til voldsramte kvinder og børn.191 Før denne involvering kunne Herning Krisecenter karakteriseres som et krisecenter uden formaliseret efterværn,192 mens kri
Hvis vi yderligere inddrager Herning Krisecenters hjemmeside,195 fremgår det, at de i forbindelse med udflytningen kan være behjælpelig med råd og vejledning om praktiske forhold ved overtagelse af ny bolig samt om fremtidige hjælpeinstanser, og at de tilbyder opfølgende samtaler på krisecentret ell
opfattes typisk som selve indbegrebet af efterværn. De varetages sædvanligvis af den fraflyttede kvindes kontaktperson, dvs. den ansatte, som kvinden er blevet tilknyttet ved indflytningen, og som har fulgt hende lige siden. Samtalerne bidrager til at afrunde krisecenteropholdet og støtte kvinden i
efterværn, men det er i hvert fald det, der sker. Når der har været en god tilknytning til et sted, og kvinden har oplevet, at hun har fået hjælp, så kommer hun jo igen samme sted, når det brænder på igen. De netværksskabende aktiviteter Disse aktiviteter, der foregår på krisecentrene og kan varetag
er åben hver fjortende dag og er for alle kvinder, der har været indskrevet... Det er sådan en café, hvor de har sådan nogle dejlige ting ... så kommer der en og giver dem massage en dag, så kommer der en og klipper dem, så kommer der en og lærer dem at male og ... det er sådan rigtig, hvor de får s
En krisecenterleder siger om sit krisecenters egen udslusningsgruppe: De forsøger ligesom at lave netværk med de kvinder, som har boet her, mere sådan på voksenniveau, og det er også dem, der kommer ud og besøger kvinden i hendes hjem, hvis hun er interesseret. Altså, alt hvad vi har er jo tilbud. O
ren siger: Børnene er meget glade for det arbejde, de laver i børnegruppen [en gruppe af frivillige], for de kan følge dem, de har boet på krisecenter med, i flere år og have nogle gode oplevelser, blive ved med at have nogle gode oplevelser sammen. Så længe, der er et behov og glæde ved at deltage,
lejlighed, voldens virkning, den voldelige mand, kærlighed og grænsesætning samt børn udsat for vold. Gruppearbejdet lægger op til (selv)refleksion. Gruppen mødes ca. hver fjortende dag i op mod et halvt år.201 Skolegangen består af den såkaldte Dannerskole, der med sit månedlige arrangement retter
kvinde fra dag ét på krisecentret, idet hele opholdet retter sig mod at gøre kvinden i stand til at få et liv uden vold efter krisecentret. Selv om de færreste nok vil være uenige i dette formål, kan der være en god grund til at skelne mellem krisecenteropholdet og tiden efter udflytningen. Om ikke
Vores empiri, som er baseret på udtalelser fra krisecenterledere og andre ansatte, peger klart på, at kvinder med etnisk minoritetsbaggrund som generel kategori har et langt større behov for støtte end etnisk danske kvinder, både på det praktiske plan og med hensyn til opbygning af socialt netværk.2
på krisecentret og i efterværnsarbejdet, og deres fornavne kan de i søvne. Det er også en kendsgerning, at kvindernes eventuelle efterværnserfaringer flyder sammen med deres krisecentererfaringer i almindelighed.205 Fatima, der kom til Danmark som ægteskabsmigrant fra Pakistan, er bevidst om, at hun
initiativ, selv om man gerne ville. Dette problem kunne muligvis løses, hvis der sker en form for opstramning af praksis på efterværnsområdet i forhold til, hvad der tilbydes,206 og hvem der er initiativansvarlig. Sissel Lea Nielsen, der har interviewet etniske minoritetskvinder, som har deltaget i
havde eller ikke havde, tilbød eller ikke tilbød. Vi havde også en idé om, at efterværn var noget, der udsprang fra krisecentrene og således hørte krisecentrene til. Det var først, da vi var undervejs med at interviewe krisecenterledere, at det for alvor gik op for os, at det ikke er en selvfølge, a
som muligt i processen.210 Der er tale om en pragmatisk position, der egentlig kan sammenfattes ganske godt i følgende citat af den krisecenterleder, der er mest kritisk over for det nuværende samarbejde og resultaterne af samme, men har svært ved at pege på et alternativ: Selve tiden på krisecentre
Det er det, jeg kalder efterværn efter de bløde værdier, hvor familierådgiveren mere tager sig af de hardcore ting. Altså, i starten havde jeg det sådan, at det skal selvfølgelig ligge på krisecentret, men jeg er ikke rigtig sikker mere. Jeg synes i hvert fald umiddelbart, at det giver god mening, a
regi. Og hun uddyber: Det ville være mere effektivt, fordi vi er mere fleksible, vi kender historien, vi kender kvinden. Og kvinden skal ikke til at fortælle sin historie én gang til. Bortset fra telefoninterviewene er det meget forskelligt, om og i hvilken grad samarbejdet med kommunens familierådg
kvindernes fremtidsperspektiver. Det gælder kvinder, der står på tærsklen til at flytte ud fra krisecentret. Og det gælder ikke mindst de kvinder, der er flyttet fra krisecentret, og som vi har interviewet i deres eget hjem. De taler f.eks. om, hvordan livet former sig i tiden efter, hvordan det er
haft et godt arbejde, egen lejlighed og været meget selvhjulpen, men eksmandens årelange forfølgelse har gjort, at hun måtte sige farvel til begge dele. Meliha, der har tyrkiske rødder, skal hente nøglen til sin nye bolig, en lille lejlighed, dagen efter interviewet, der finder sted på krisecentret.
hjælp, så hun har heller ikke råd til noget. Ikke mindst, fordi hun samtidig har en meget stor gæld at slås med, idet hendes far fik hende til at låne penge i sin tid. Hun er bange for at komme i arbejde, bange for at blive sygemeldt med det samme. Hun føler sig ikke klar til det. Tidligere har hun
fordi de var blevet opgivet og udstødt af familien. Hun siger, at hun heldigvis har en familie, som er indforstået med, at hun står på egne ben. At hun ønsker at give sine børn et godt liv med børneværelse og det hele, og at hun gerne vil være sig selv. Selv om hun er rystet over det voldelige ægtes
tager initiativet og afviser ham, betyder tab af kontrol for manden, undertiden sågar forstået som tab af ejendom, og det skal der set med hans øjne rettes op på. Begrebet separationsvold, der anvendes af den svenske sociolog Hans Ekbrand (2006), taler sit tydelige sprog om en udbredt praksis. Ekbra
Kvinderne i vores materiale adskiller sig ved, at langt de fleste af dem har forladt deres mænd, selv om det i nogle tilfælde er sket efter et par forsøg. Men vi har eksempler på irakiske kvinder, som har kontakt til deres eksmænd via deres fælles børn, og hvis mænd tilsyneladende ikke har opgivet t
(se Lundgren 2004). Når manden har erkendt, at han ikke har en chance hos kvinden, skifter hans strategi til kun at omfatte trusler og chikane.221 Sevda, der har tyrkiske rødder, har boet på krisecenter i ca. fire måneder. Ekskæresten ved, at hun bor der. Han er tit kommet forbi i bil og holder og d
Og Melihas eksmand nøjes ikke med trusler, men benytter sig også af victim blaming i forskellige udgaver: Hvem tror du, du er? Du skal ikke komme her og ændre mit liv og så bare forsvinde igen og Du har ødelagt mit liv og Du skylder mig faktisk en undskyldning. Du har ødelagt mit liv med mine børns
og familie, som hun også møder. Hun er således bedre rustet end så mange andre til at modstå eksmandens fortsatte forsøg på at ødelægge hendes liv. Russiske Albina forlod sin afghanske mand efter mange års ægteskab. At hun ikke forlod ham før skyldtes, at hun var bange for, at han ville gøre alvor a
fra krisecenter til krisecenter, men det er alligevel muligt at beskrive såvel det typiske efterværn og de elementer, det består af, som det atypiske. Vi beskriver også overlapningen mellem efterværn og den kommunale familierådgivning samt krisecenterlederes syn på, hvor efterværnet bør ligge. Endel
ritetsbaggrund.226 Krisecentrene fremhæver til gengæld typisk, at de er fleksible og tager udgangspunkt i den individuelle kvinde og hendes behov. Og i praksis bliver det en måde at tage både hensyn til og hånd om eventuelle særlige behov hos kvinder med etnisk minoritetsbaggrund. Ud fra et brugerpe
Kapitel 8 Krisecentrenes erfaringer med etniske minoritetskvinder Dette kapitel handler om krisecentrenes erfaringer med voldsramte etniske minoritetskvinder. Det vil sige, at det er personalets erfaringer og vurderinger, der præsenteres. Vi beskriver med andre ord de erfaringer, fortolkninger og v
at de alle uanset baggrund har været udsat for vold i familien. Endelig var personalet bekymret for, om projektets fokus på etniske minoritetskvinder ville bidrage (yderligere) til stigmatisering af etniske minoriteter. På trods af disse forbehold ville langt de fleste krisecentre alligevel gerne
kommet som ægteskabsmigranter inden for en vis årrække, står over for andre barrierer end kvinder, der er opvokset i Danmark, eller kvinder, der har været her i mange år. Disse ægteskabsmigranter er nemlig udvisningstruede, hvis de forlader manden, før de får tidsubegrænset, dvs. permanent, opholdst
Personalets erfaringer viser, at et fællestræk ved kvindernes situation er, at de kommer fra og skal agere og navigere inden for en kollektiv orienteret patriarkalsk familieform som henholdsvis datter, hustru, svigerdatter og (eventuel) mor og siden som fraskilt og (eventuel) enlig mor. Denne famili
Der er udbredt enighed blandt krisecentermedarbejdere om, at der ofte er flere voldsudøvere involveret i volden mod kvinder i etniske minoritetsfamilier. Kvinden udsættes både for kontrol af sin adfærd og for forskellige former for vold af flere familiemedlemmer. Foruden manden kan det være svigerfo
sonalet arbejder inden for bestemte strukturelle, økonomiske og lovgivningsmæssige rammer, som kan vanskeliggøre indsatsen over for voldsramte etniske minoritetskvinder. I kapitlets anden del sætter vi fokus på fire strukturelle problemer, mens tredje del præsenterer såvel personalets eksplicitte øn
Hustruernes adfærd accepteres ikke af mændene, som forventer, at de opfører sig ligesom kvinder gør i deres respektive oprindelseslande, fortæller personalet. Det kan mændene bruge som begrundelse for at afstraffe hustruerne. Personalet kommer med nogle eksempler på, hvordan etniske minoritetskvinde
Hvis en sådan opfattelse er udbredt, har voldsramte kvinder meget svært ved at få opbakning fra egen familie til at forlade manden. Hendes familie vil sige gå hjem og prøv en gang til. Det er mest almindeligt, fortæller en krisecenterleder. Når kvinden har forladt manden, er hun under et voldsomt pr
tid), så bliver kvinder, der ikke har oplevet vold i opvæksten, meget overraskede og chokerede over mandens og svigerfamiliens adfærd. Da det er manden, der har sat betingelserne for familielivet, har kvinden typisk problemer med at sætte rammer for børnene, når hun bliver alenemor. Børnene er derfo
pædagogiske tiltag end fysisk afstraffelse. Her spiller ansatte pædagoger en afgørende rolle, for de kan foreslå andre handlemuligheder, når f.eks. en dreng skaber sig og skriger en halv time, som en leder siger.234 Den kollektivt orienterede familieform betyder, at der er flere til at opdrage børne
lave mad i flere timer, og børnene skal op og i institution. Der er heller ikke tid til at bruge flere timer på at smukkesere sig om morgenen, fortæller en medarbejder, der mener, at kvinderne må give slip på nogle af de gammeldags dyder.235 Ydre og indre pres Personalet fortæller, at det ikke er ua
At tabet ved at forlade manden er større for en etnisk minoritetskvinde end for en etnisk dansk kvinde, fordi førstnævnte måske mister hele familien, understøttes af en medarbejder, som siger, at kvinden udsættes for et pres fra omgivelserne, som er meget udansk, for en dansk reaktion vil være, at h
En krisecenterleder beskriver, at kvinder, der vælger at forlade en voldelig mand, bliver udstødt af det etniske netværk, de er rundet af. De bliver meget ensomme, samtidig med at de kæmper med at have brudt nogle af de normer og værdier, som de selv i udgangspunktet står (inde) for. En medarbejder
komme til at spille en vigtig rolle. Så hvis man sammenligner etnisk danske kvinder, som ofte har et spinkelt netværk med etniske minoritetskvinder i dette perspektiv, er der ikke så stor forskel mellem de to kategorier, siger lederen. I og med at etniske minoritetskvinder indgår i en kollektivistis
Sladderens magt Det er en generel erfaring blandt krisecentermedarbejdere, at etniske minoritetskvinders liv er meget påvirket af, at sladder anvendes som social kontrol. At der sladres og spredes rygter om kvinderne i egne etniske grupper har mange og alvorlige implikationer både i forhold til hjæl
der giver sig ud for at have brug for hjælp, men i virkeligheden er der på vegne af familien for at undersøge, om en bestemt kvinde opholder sig på krisecentret. Mistillid til repræsentanter fra egen etniske gruppe påvirker tilsyneladende også, hvorvidt der ansættes personale med etnisk minoritetsba
Sladder anvendes således ifølge medarbejdere som social kontrol blandt etniske minoriteter, hvilket skaber en udbredt og uproduktiv mistillid blandt voldsramte kvinder. Enlige mødre Det er personalets erfaring, at der bliver set ned på enlige mødre i etniske minoritetsmiljøer. Det er derfor særligt
anden form for pædagogisk indsats eller læring med et særligt fokus på relationen mellem mor og barn, f.eks. vejledning i spædbarnspleje, stimulering af børn og børneopdragelse. En vigtig dimension af arbejdet er således at styrke kvindernes færdigheder og kompetencer i forhold til deres børn. Via e
Rosenly og Egmontgårdens erfaringer med etniske minoritetskvinder minder i høj grad om de erfaringer, som (andre) krisecentre beskriver. Personalet fortæller, at der ofte er flere voldsudøvere, at der er en vis accept af at bruge vold eller fysisk afstraffelse, at kvinden bliver presset af såvel sin
manden til at købe mad for, og når de var brugt, blev manden ofte voldelig, fortæller hun. Det er en generel erfaring blandt medarbejdere, at arbejdet med etniske minoritetskvinder er mere tidskrævende end med etnisk danske kvinder. Som én konstaterer, skyldes det, at der er større behov for oplysni
er der tradition for, at en mand skal forsørge sin hustru, så man tænker ikke i mistet indtjening ved, at kvinden holdes hjemme, fortæller en medarbejder. Om den omvæltning, kvinderne gennemgår, når de forlader en kollektivistisk familieform, siger en ansat, at de må få et kulturchok, når vi [medarb
der siger. Kvinderne ved måske ikke, at manden allerede har en familie, dvs. at han bor to steder. Det er ikke helt ualmindeligt med sådanne arrangementer, konstaterer hun. Unge kvinder med behov for voksenrådgivning Der er bred enighed blandt personalet om, at nogle unge etniske minoritetskvinder h
for mange år siden. Forældregenerationen holder fast i normer og værdier fra oprindelseslandet, mens de unge kvinder på nogle områder er danske. De unge har imidlertid ofte svært ved at sige fra over for forældres og/eller storfamiliens ønsker, normer og værdier.244 På et tidspunkt får nogle dog all
Kvindehjemmet, som er et kvindekrisecenter, der modtager kvinder med og uden børn, som befinder sig i en krisepræget situation, f.eks. efter vold eller trusler om vold fra ægtemand, samlever eller anden nærtstående, har et indgående kendskab til denne type unge kvinder.245 For en del af de unge kvin
slags forældrefigurer, der hele tiden er til stede, og som støtter de unge kvinder og accepterer, at de skejer ud den ene gang efter den anden, fortæller en ansat. Den psykiske vold, som den unge har været udsat for i familien, har bestået i at blive talt ned til, at blive nedgjort, kaldt skældsord,
sig, som det blev forventet. Familien følte deres ære krænket, hvis pigerne ikke gjorde, som de sagde. De påståede æreskrænkelser førte ofte til verbale trusler: dødstrusler, trusler om at sende pigen ud af landet, om at hun pludselig en dag vil forsvinde eller om voldtægt.248 Alt dette handlede om
er adskilte. Samtidig blev der etableret en udslusningsbolig med plads til tre kvinder.251 R.E.D.s formål er for det første at give længerevarende ophold og behandling til etniske minoritetskvinder og par uden børn, der flygter fra tvangsægteskab og/eller æresrelateret vold. For det andet er det for
bringelsen. Endvidere var pigernes skolegang noget ringere end forventet. Samlet set var målgruppens belastningsgrad således noget større, end man havde forventet i udgangspunktet (ibid.27). Da vi talte med medarbejderne i 2009 opdelte de stedets i alt 40 beboere i to grupper. Den ene gruppe var pig
baggrund af disse erfaringer, at R.E.D. har et fast dagsprogram med et aktivt personale. Der er fælles morgenmad samt undervisning og motion hver dag. Der arrangeres fælles frokost, mens de unge selv bestemmer over eftermiddagen. Der er fælles aftensmad, og madlavning går på skift. De unge undervise
At udforske verden uden for familiens rammer var for voldsomt for mange af pigerne. En medarbejder fortæller, at en pige kunne sige: Jeg ved, hvornår min far bliver sur, men jeg ved ikke, hvad jeg selv vil. At der var en høj tilbagefaldsprocent skyldtes også, at pigerne til trods for volden og kontr
liv, de unge kvinder gerne ville.255 Medarbejderne siger, at disse piger, modsat etnisk danske piger, ikke er opvokset med en gradvis tillæring af frihed under ansvar, dvs. at et barn gradvist får lov til mere og mere og dermed udvikler stadig større selvstændighed. Pigerne var blevet fulgt til og f
sætter ind, og nogle af kvinderne har levet et dobbeltliv. De har tilsyneladende underkastet sig det patriarkalske hierarkiske familiesystem, men har levet et andet liv uden for familien, hvor de ønsker at indgå i en moderniseringsproces og få anerkendt deres ret til at vælge selv. De har hele tiden
Det hjælper heller ikke så meget at bruge sig selv ved at sige, at jeg ville ikke finde mig i vold, for så siger pigerne nej, men du er også dansker!. En konsekvens af det omsorgssvigt, som pigerne har været udsat for, er, at de har en tendens til at se verden meget sort-hvidt, hvoraf det at opdele
Dette dilemma fremgår af følgende historie. En medarbejder, der var kontaktperson for en fraflyttet ung kvinde, som lige var begyndt i en ny klasse, foreslog, at hun kunne invitere nogle klassekammerater med etnisk minoritetsbaggrund hjem på besøg om eftermiddagen. Men det kunne ikke lade sig gøre i
afspejler det danske samfund, som godt nok giver os en række rettigheder, men også nogle forpligtelser og en række begrænsninger. Man fastholder rammer og struktur i behandlingen (f.eks. et dagsprogram fra kl. 915), og erfaringer har da også vist, at sådanne tiltag hjælper beboerne på rette vej (Joh
da man besvarer opkald døgnet rundt. Derudover har en tredjedel af de unge kvinder en jævnaldrende mentor fra Connect i Ungdommens Røde Kors, fortæller personalet. Forandring? På spørgsmålet om, hvad man kan gøre for at få de unge kvinder til at bryde med volden, sagde en medarbejder i Kastaniehuset
magt påvirker også de forskellige hjælpeforanstaltninger, der iværksættes, når en kvinde kommer på krisecenter, og i det videre forløb med at etablere hende i et selvstændigt liv uden vold. De voldsramte kvinder har typisk mistillid til andre i det etniske bagland, hvilket begrænser deres netværksmu
Fire strukturelle problemer I det følgende ser vi på fire strukturelle problemer, som såvel personalet og andre interviewede aktører som evalueringsrapporter lægger op til. Det drejer sig om barrierer for en koordineret indsats, usikkerhed forbundet med midlertidige tilbud, at anbringelsesområdet er
tilbyde fraflyttede kvinder tre møder. Det betyder, at der udelukkende kan tages hånd om, hvad der lige trænger sig på her og nu i modsætning til den tidligere længerevarende indsats. Krisecentret tilbyder imidlertid et udvidet efterværn, som kommunerne kan købe, men som lederen siger: Det gør de ba
mødt velvillighed blandt bevilgende myndigheder, har Rosenly haft vanskeligt ved at få beboere. Over 50 kvinder er blevet henvist fra f.eks. krisecentre og sagsbehandlere (ibid.11), men den videre procedure har bremset tilgangen af kvinder. Det vil sige, at de visitationsproblemer, der fulgte med st
at gøre arbejdsvilkårene lettere for statslige forsøgsaktiviteter. Der bør således være en klar og konsistent rollefordeling mellem stat og kommune fra begyndelsen af et projekt, især mht. driftsaftale. For det andet anbefales det, at der i fremtidige projektbeskrivelser for et socialfagligt forsøg
set fra baglandet for stort til, at hun kan holde fast i sin beslutning om at forlade manden? Kan en ung kvinde, der ikke har prøvet at bo alene, dels modstå presset fra forældrene om at vende hjem, dels klare sig på egen hånd? Hvordan kan man bibeholde kvindens ønske om at leve et liv uden vold og
om samværet med de fælles børn. Dette kursus er populært blandt etniske minoritetskvinder, og det kunne eksporteres til andre krisecentre. Styrkelse af kvinders viden om vold, dansk kultur og samfund Personalets beretninger viser, at der er behov for at udvikle og systematisere undervisningsstrategi
er meget individuelt præget, og at de typisk bliver meget ensomme, når de flytter i egen bolig. Hvordan kan man få udbygget etniske minoritetskvinders tillid til og solidaritet med kvinder fra egen etniske gruppe, andre etniske minoritetskvinder og etnisk danske kvinder? Hvordan kan man bryde sladde
Tiltag for unge kvinder med særlige behov Personalets erfaringer underbygger vores interviews med etniske minoritetskvinder i den forstand, at det samlede materiale peger på behovet for udbygning af særlige tilbud, der kan støtte og styrke unge etniske minoritetskvinder til et liv uden vold. Her tæn
Det optimale tidsrum på et krisecenter vurderes til at være mellem tre og fem måneder, da kvinden i den periode typisk har fået bearbejdet sine følelser for eksmanden. Nogle gange er kvinden imidlertid nødt til at blive boende i over et år, fordi det er meget vanskeligt at skaffe en egnet lejlighed
Styrkelse af krisecenterpersonalets og systemrepræsentanters viden En måde at styrke krisecentrenes indsats er at udvikle kurser, f.eks. et grundkursus og et udvidet kursus, for krisecenterpersonale i kulturanalytiske perspektiver. Herved kan personalet få systematisk indsigt i felter som familie- o
arbejdet med de primære målgrupper, hvorfor der efterlyses flere økonomiske ressourcer og dermed mere personale, som kan løfte de mangeartede arbejdsopgaver. Et redskab til at varetage dette arbejde kan bl.a. være rådgivningssteder. Ambulant rådgivning, hotline og netrådgivning Danners rådgivnings-
Kapitel 9 Andre institutioner og indsatser I Danmark er tilbud til voldsramte kvinder med etnisk minoritetsbaggrund vokset ud af krisecentrenes almindelige arbejde, og der er få tilbud rettet specifikt mod disse kvinder. Vi ønsker derfor at afdække, hvilke særlige tilbud for voldsramte etniske mino
Dog har især de etniske team i LOKK og Københavns Kommune samt Connect særlige erfaringer med helt unge kvinder fra etniske minoritetsfamilier. De fælles erfaringer er, at de unge kvinder som regel er vokset op under stor beskyttelse og en udstrakt grad af social kontrol. Etnisk Konsulent Team oplev
alle videreuddannede på Center for Konfliktløsning.260 De bruger uddannelsens grundredskaber, men når det handler om etniske minoritetsfamilier, er der særlige forhold, der betinger mæglingen: Her er ikke tale om to (ligeværdige) parter, som sidder over for hinanden. I disse etniske minoritetsfamili
mange forskellige flygtninge- og indvandrergrupper, men de store grupper er fra Pakistan, Afghanistan, Tyrkiet, Libanon og Irak. Den sociale kontrol fra familiens side bliver sat ind, fra pigerne får deres første menstruation, og forstærkes med tiden. Når de som 15-16-årige finder en kæreste, og det
det er grænseoverskridende for mange. Det betyder meget for dem at blive mødt respektfuldt og at tale om problemet og om, hvordan det kan løses. Mæglerne kommer ikke med løsninger, men hører på forældrenes dilemmaer, som forældrene må finde en løsning på. Etnisk Konsulent Team i Københavns Kommune t
blev intimideret i eget hjem. Som oftest er den unge den tabende part. Den norske antropolog Unni Wikan, der har studeret æresmord i Skandinavien, nævner betydningen af at inddrage de hvidhårede mænd, som hun kalder dem, i konflikten. Det er autoriteter i de etniske minoritetsmiljøer, som kan være a
Ideen er, at mentorerne fungerer som rollemodeller for de unge kvinder. Hver ung kvinde har tilknyttet to mentorer, som hun mødes med omkring tre timer om ugen. De mødes typisk ude i byen og ikke privat. Kun hvis de har kendt hinanden længe, og der ikke er nogen sikkerhedsrisiko, kan de besøge hinan
beskriver, hvordan de levede med volden i årevis og veg tilbage fra at tage på krisecenter indtil det punkt, hvor de ikke længere så anden udvej. En enkelt af de interviewede kvinder, Hiba, lever stadig med sin mand, der fortsat øver vold mod hende, men alligevel er det for hende udelukket at tage p
kvinder med etnisk minoritetsbaggrund oplever et behov for behandling i den situation, de står i. Et tredje bud er, at etniske minoritetskvinder kan have særlig svært ved at fortælle en offentlig forsamling som en samtalegruppe om vold i hjemmet. De taler muligvis ikke gerne om følelser og det, de o
bl.a. omfatter oplysninger om ligestilling, separation og skilsmisse samt kvindekrisecentre.265 Alle publikationer er udgivet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, og de findes på landets sprogcentre. Disse undervisnings- og oplysningsmaterialer er forholdsvis nye, og først i 19
emner relateret til vold og konflikter i etniske minoritetsfamilier. Rådgivningen er for unge med etnisk minoritetsbaggrund, deres forældre og de fagfolk, der er i berøring med etniske minoritetsunge. Rådgivningen gives både ved personligt møde, over telefonen og skriftligt i en brevkasse og for fag
fonnummeret på LOKKs telefonrådgivning, der blev uddelt til frisørsaloner (COWI 2010). I december 2010 afholdt LOKK en såkaldt Ungebazar i Odense med fokus på æresrelaterede konflikter, ligestilling og forskellige kulturer. Bazaren kombinerede optræden af populære musikere og dansere med oplæg om re
overgreb mod etniske minoritetskvinder på hjemmesiden Loftsloret.dk. Den er redigeret af Center for Seksuelle Overgreb.268 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Minister for Ligestilling har i forbindelse med Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i famili
del af Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder fra år 2000, hvor fokus blev udvidet til også at omhandle voldsudøveren. Behandlingen består af individuelle samtaler og gruppeforløb for voldsudøvere; det vil i praksis sige mænd. Udgangspunktet i behandlingen er, at vold er en til
Også Alternativ Til Vold har få mænd med etnisk minoritetsbaggrund i behandling. Alternativ Til Vold i Norge iværksatte derfor en særlig indsats for at rekruttere og fastholde mænd med etnisk minoritetsbaggrund i behandling, og erfaringerne fra denne indsats er formidlet i Rapport fra prosjektet fam
grund (Thomsen & Rahbæk 2009:3). Undersøgelsen er baseret på interviews med fire mænd, der har udøvet vold mod deres ægtefælle. Det fremgår af undersøgelsesrapporten, at det har været meget svært overhovedet at rekruttere etniske minoritetsmænd til at deltage i undersøgelsen, og de fire mænd, der de
svensk mand formodentlig ville have mødt modstand, fordi det er en almindelig antagelse, at etnisk svenske mænd ikke kender til konventioner og levemåder i etniske minoritetsmiljøer (Tjapar-Björkert 2009:57).273 Den samlede indsats Gennem de seneste knap ti år har LOKK, Integrationsministeriet, kom
handlemønstre og om at forstå og håndtere følelser. Vores interviews med kvinder viser, at volden ikke er et udslag af utøjlede følelser, men et bevidst middel til kontrol. Ofte er kontrol med kvinden en forventning og et krav fra omgivelserne, hvorfor behandling af den enkelte mand ikke vil være ti
Når kvinder aktivt forsøger at bryde med volden, bliver de ofte udstødt af deres familie og omgangskreds. Det opleves af mange som et stort tab og for nogle så stort et tab, at de accepterer volden for at kunne bevare forbindelsen. Nogle kvinder ser mægling som en mulighed for at genskabe forbindels
rolle. Samtidig med, at mentorerne fungerer som levende eksempler på en mulig livsform, kan forskellene i livsformer opleves som uoverstigelige, så det kan være svært at udvikle en resonans mellem kvinderne. De problemer, etniske minoritetskvinder står over for, som netværk og mentorordninger skal a
Det nye rollemodelkorps er et tiltag, der rækker ud over de eksisterende indsatser. Det retter sig mod etniske minoritetsmiljøer og har til hensigt at forebygge vold og tvang. Vores materiale peger på, at en væsentlig forudsætning for et bekæmpe vold mod etniske minoritetskvinder er mentalitetsændri
sine bøger og skuespil beskriver den fundamentalistiske islams tiltrækning på unge, etniske minoritetsmænd (Søholm 2007). Kvinder som Ayse Devici, Sengül Güvercile, Sandra Berkan og Esma Birdi har stået frem og beretter om den vold og tvang, de selv har været ofre for.277 Enkelte af de kvinder, vi i
eksisterende tilbud til mænd anvendes dog ikke af etniske minoritetsmænd. Vi vurderer, at det er problematisk, at fokus er rettet mod den enkelte voldelige mand og ikke den sociale og kulturelle sammenhæng, han indgår i. På baggrund af vores interviews med etniske minoritetskvinder har vi konkludere
Mentorordninger og kvindenetværk er med til at støtte etniske minoritetskvinder på deres vej til et liv som fraskilt kvinde eller enlig mor. Disse netværksskabende aktiviteter mellem etniske minoritetskvinder og etnisk danske kvinder udgør en vigtig indsats, men den vil styrkes, hvis den suppleres m
Kapitel 10 Institutioner og indsatser i udlandet Hensigten med at undersøge indsatser i udlandet er dels at sætte krisecentres erfaringer med etniske minoritetskvinder og håndtering af deres problemer i perspektiv og dels at undersøge, om nogle indsatser i udlandet kan bruges i Danmark. I udlandet
kvinder og støtte de kvinder, der er ofre for vold. Vi oplevede en anerkendelse af anderledes vilkår for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, der kræver en særlig tilgang og håndtering. Oplysningerne i dette kapitel er baseret på udsagn fra de interviewede aktivister, medarbejdere og forskere samt
af beboerne har oprindelse i udlandet, herunder især Tyrkiet og arabiske lande. Byen bærer præg af indvandringen i form af minareter, tyrkiske og arabiske markeder, restauranter, butikker og klubber, hvor især mænd mødes over en kop te eller kaffe. Her er også krisecentre og rådgivningssteder for ty
faringer med et interventionsprojekt, og Corinna Ter-Nedden, som præsenterer krisecenteret Papatyas indsats og anbefalinger til det videre arbejde med piger, unge kvinder og deres familier. Necla Kelek og Seyran Ates, hvis publikationer vi har draget nytte af i vores projekt, bidrager også. På baggr
For både de helt unge kvinder, der flygter fra blodsbeslægtet familie, og ægteskabsmigranterne, der flygter fra svigerfamilien, er konsekvensen af flugten, at de står alene uden støtte fra familien og skal klare sig selv. Denne problematik kender vi fra Danmark, men den håndteres på nogle måder ande
vejviser for etniske minoritetskvinder, som er udsat for vold. Den indeholder information om nødboliger, rådgivninger, kvindeorganisationer og krisecentre, der er specialiserede i at støtte og hjælpe kvinder med etnisk minoritetsbaggrund (BIG & Berlin Senatsverwaltung für Wirtschaft, Arbeit und Frau
vold. UGRAK forsøger at arbejde forebyggende, før volden eskalerer. 90 % af de kvinder, der søger rådgivning i UGRAK, har rødder i Tyrkiet, og 12 % af rådgivningen omhandler vold i hjemmet. Mange af kvinderne, der kommer, er heiratsmigrantinnen, altså ægteskabsmigranter, og heraf har mange tidsbegræ
Schöneberg. TARA er en gudinde eller Moder Jord i mange kulturer og henviser til den omsorgsfulde og beskyttende mor. TARA yder generel og juridisk rådgivning, har selvhjælpsgrupper og henviser til krisecentre og boliger. TARA informerer også professionelle om håndtering af konflikter i etniske mino
I nterkulturel holdning som diskuteres og kvalificeres i interkulturelle faggrupper. Interkulturelt perspektiv i vurderingen af kvindernes sårbarhed. Organisationen arbejder således målrettet på at udvikle og anvende interkulturelle kompetencer. Papatya, der betyder tusindfryd, blev grundlagt i 198
der især for TIO, UGRAK, Al-Nadi, TARA og rådgivningen på Interkulturelle Initiative. Det er typisk åbne rådgivninger, hvor kvinder kan få svar på spørgsmål om jobsøgning, økonomi, lovgivning og andre ting af relevans for deres tilværelse som migranter i Tyskland. Som regel er rådgivningen kombinere
tysk, for at få rådgivning om opholdstilladelse og for at møde andre kvinder, og først efter en tid kommer spørgsmål om vold ind i billedet. UGRAK søger at finde den rette løsning for den enkelte kvinde og samarbejder med Interkulturelle Initiative og BIGs Hotline, som koordinerer tilbud til voldsra
ophold i kortere tid, og det er ikke ualmindeligt, at flere kvinder og eventuelle børn sover på samme værelse. Krisecentrene er forpligtet til at tage imod kvinder i akut nød, uanset om det betyder, at der kommer overbelægning. Den korte opholdstid betyder, at der er mange ud- og indflytninger, hvil
Der er særlige tilflugtsboliger for store piger og unge kvinder. Når piger og kvinder flytter fra Papatya, flytter de gerne til en Mädchenwohnung, som er en tilflugtsbolig med særlig omsorg og kontakt til professionelle. Lejligheden deles med fire andre piger, og der er to socialarbejdere fra Papaty
huske noget. Døtrene får tit at vide, at de er ligesom deres far, og det er ikke positivt ment, men det ekspliciteres ikke. Mødrene har tydeligvis blandede følelser over for døtrene, når de er resultat af voldtægter, som kan være svære for mødrene at håndtere. Der er ingen systematiske undersøgelser
ner svenske kroner til indsatsen.287 En landsdækkende hjemmeside informerer professionelle i at håndtere sager, der omhandler æresrelateret undertrykkelse og vold.288 I Sverige er der således gennem de senere år gjort en omfattende indsats for at bekæmpe æresrelateret vold i etniske minoritetsfamili
pigekrisecentre i Sverige, mens SKR Sveriges Kvinnojourers Riksförbund organiserer omkring 70 kvindekrisecentre. Enkelte af disse krisecentre er specialiserede i at beskytte og støtte kvinder fra etniske minoritetsfamilier, herunder Terrafem.291 Vi interviewede Angela Beausang fra ROKS for at høre
Kvinder med etnisk minoritetsbaggrund som aktivister Med i alt omkring 170 kvindekrisecentre er der et udbygget net til beskyttelse af og støtte til kvinder udsat for vold i Sverige. Hertil kommer kommunale tilbud. Kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i Sverige har dog fundet, at der er et behov fo
af den kulturelle ramme. Endvidere har etniske minoritetskvinder, der udsættes for vold, brug for en anden form for støtte end etnisk svenske kvinder. Kvinders rygte er vældig vigtigt i etniske minoritetsfamilier, og derfor deltager også brødre, mødre osv. i volden. Store piger og kvinder frygter, a
beskyttede boliger, og det er vigtigt, at det ikke er de sociale myndigheder, der placerer kvinderne her og at kvinden har en aktiv rolle og ikke betragtes som en ting, man kan flytte rundt med. Terrafem ser, at det sociale system tager sig friheder, som man aldrig ville tage i forhold til svenske k
feministiske aktivister ikke behøver at være etnisk svenske, at der er andre måder at være eksempelvis kurdisk kvinde på, og at det er legitimt at tale om den vold, der finder sted i etniske minoritetsmiljøer. Den aktivistiske tilgang kan desuden medvirke til at igangsætte forandringer i de etniske
forslag til indsatser. Der er tale om en helt konkret livslinje, som begynder ved år 0 og slutter ved i dag. Livslinjen anvendes for at udarbejde en kronologisk beskrivelse af vigtige begivenheder i pigens eller kvindens liv og tænkes i sammenhæng med en netværksoversigt. Netværksoversigten beskrive
at erfaringer med vold bliver fortalt i detaljer, og manualens spørgsmål kan gøre det nemmere at formulere konkrete spørgsmål om volden og også stille de mere penible spørgsmål. Den grundige tilgang gør, at det tager tid at bruge den. Manualen kan derfor synliggøre, at en grundig udredning tager tid
utsätts för kränkningar i hederns namn netop undersøgt, hvordan socialforvaltninger i Sverige håndterer sager, der omhandler æresrelateret vold (Schlytter og Linell 2008). De konkluderer, at socialforvaltningerne generelt arbejder ud fra et familieperspektiv frem for et børne- og ungdomsperspektiv (
i industri- og serviceerhverv. Første generation af indvandrere og deres børn udgør nu 8 % af befolkningen (Jensen, Schmidt, Jareno og Roselius 2006:119). Det var i England, det første kvindekrisecenter i verden blev grundlagt i en forstad til London i 1971 (Kelly 1988:1), men allerede otte år efter
og udvikling (Imkaan 2008), eller som to repræsentanter for Imkaan formulerede det: at skabe vækst gennem støtte og myndiggørelse. Navnet henviser til Imkaans dobbelte formål, som dels er at udvikle de specialiserede krisecentres arbejde, dels at være en fælles stemme for kvinder med etnisk minorite
aktivisme blandt etniske minoritetskvinder, etableringen af juridisk anerkendte shariadomstole, et offensivt retspolitisk arbejde og etableringen af støttegrupper. Radikal aktivisme Det er karakteristisk for flere organisationer, der arbejder med vold mod etniske minoritetskvinder, at fortalervirkso
bolig og få økonomisk støtte, indtil de kan blive selvforsørgende. Situationen er særlig svær for ægteskabsmigranter, da de normalt ikke er berettigede til bolig og sociale ydelser. Deres ægtemænd er forpligtede til at forsørge dem, og hvis de ikke gør det, har kvinderne ingen mulighed for forsørgel
gange til sharia-domstolene: En pragmatisk konstaterende tilgang og en offensiv kritisk. Krisecentre med en pragmatisk konstaterende tilgang anbefaler kvinder, der ønsker muslimsk skilsmisse, at søge skilsmisse hos sharia-domstole. Søger kvinderne skilsmisse hos den lokale imam, er grundlaget for af
domstol. Der er ingen juridisk standard for domstolene, og der er forskellige fortolkninger af islam ved de forskellige domstole. Sagerne bliver ikke offentligt fremlagt, så det er ikke muligt at få indsigt i sagernes forløb og domsfældelse. Sharia-domstolene skriver på deres hjemmesider, at de i sa
for kvinder, der er fanget i voldelige familier. Forløbet er beskrevet i biografien Circle of Light: An Autobiography (Ahluwalia & Gupta 1997)304 og i spillefilmen Provoked: A True Story med indiske og engelske stjerneskuespillere i hovedrollerne (Mundhra 2006).305 I dag handler kvindeorganisationer
Støttegrupper En medarbejder på Turkish Cypriots Womens Project fortalte os om sin egen vej ind i organisationen. Kvinden blev gift som 16-årig og levede i 18 år med vold i ægteskabet, inden en kollega gav hende et telefonnummer på et krisecenter, og hun så en vej ud af volden. Det var svært for kvi
og genkendelse af egne erfaringer i andres vidnesbyrd. Aktivister og medarbejdere har for de flestes vedkommende personlige erfaringer med æresrelateret vold. Karma Nirvana har etableret et såkaldt honour network for ofre for æresrelateret vold. Formålet er at mindske den isolation, mange ofre for æ
Sammenfatning af erfaringer fra Berlin, Stockholm og London Indsatser over for vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier i Berlin, Stockholm og London er selvfølgelig mangeartede og hænger sammen med den historiske, kulturelle og organisatoriske sammenhæng, de er opstået inden for. Alligevel har
Solidaritet mellem kvinder Det er en udbredt erfaring på krisecentre i Danmark, at kvinder med etnisk minoritetsbaggrund nærer mistro til andre kvinder med samme etniske baggrund af frygt for især sladder i det etniske minoritetsmiljø, og at det derfor kan være problematisk at have frivillige og med
I England er det retspolitiske arbejde for en stor dels vedkommende rettet mod parallelle retssystemer, herunder særlig sharia-domstole. Kvindeorganisationer dokumenterer store problemer for kvinder, der er underlagt to parallelle retssystemer. En positiv erfaring med dette er dog, at kvindeorganisa
Istanbul/Tyrkiet Vi lever typisk i frygt. Vi frygter vores fædre, brødre og ægtemænd. Vi er bange, fordi vi har erfaring med vold fra deres side. Fra nu af vil vi ikke udveksles. Vi vil ikke giftes med én, hvis ansigt vi aldrig har set. Vi vil ikke gøres til gaver og skænkes bort. Vi vil ikke vedbli
Via disse kontakter fik vi adgang til forskellige former for publikationer, som anvendes i det følgende. Formålet med at inddrage Tyrkiet er at vise, at også i lande, som etniske minoritetskvinder i Danmark har rødder i, foregår der en kvindepolitisk kamp for at forbedre kvindens samfunds- og famili
1994 i ibid.7). Kvinder skjulte deres politiske agenda i upolitiske møder, som blev tilladt, fordi man fra regimets side anså kvinders aktiviteter for ubetydelige eller uvæsentlige (ibid.7; Anil et al. 2006). Ligesom den vestlige feministiske bevægelse tog den tyrkiske kvindebevægelse sloganet det p
i 1993, er pionerorganisationer. Det lykkedes endvidere kvindebevægelsen at påvirke den statslige politik, hvorfor der også her foregik en institutionalisering. I dette årti blev en række tiltag og programmer til støtte for kvinder, herunder voldsramte kvinder, iværksat (Kama 2009:9). Udviklingen be
kvinder med primært frivillig arbejdskraft, og at man har haft få og ustabile økonomiske ressourcer. Så skønt kvindegrupper er kritiske over for statens indsatser og statsfeminisme, gør de strategisk brug af de finansielle og personalemæssige ressourcer, som staten tilbyder (ibid. 3-4). De involvere
etableret et nyt autonomt krisecenter for unge kvinder (fremgår ikke i hvilken by, men formodentlig i Istanbul) (ibid.55). Hvad er omfanget af vold mod kvinder i Tyrkiet? Eksisterende forskning indikerer, at majoriteten af gifte kvinder regelmæssigt er udsat for vold fra deres ægtefæller, mens mange
til at slå en hustru og dels i, at retssystemet bør straffe mænd, der udøver vold mod deres ægtefælle. Disse svar, konkluderer forfatterne, antyder, at kvinder ikke anser vold i nære relationer som enprivat affære, som skal løses inden for familien (ibid. ixx).315 Ifølge National Research on Domesti
spurgte Arat, hvorfor kvinderne er tavse om volden? Hvad er de bange for? De er bange for at blive udelukket af familien og (lokal)samfundet, var hendes svar. Det er familien, der giver kvinder økonomisk og social sikkerhed. De er bange for at miste denne støtte, fordi de ikke har andre at falde til
Endvidere har mødre til børn født uden for ægteskab forældremyndigheden (ibid. 8-9). Forbedringer af straffeloven set ud fra et kvindeperspektiv består i en anerkendelse af kvinders ret til selvbestemmelse over egen krop og seksualitet. Det betyder, at seksuelle forbrydelser behandles som forbrydels
kvinder samt strategier og metoder, der kan støtte kvinder til at leve et mere autonomt liv uden vold. Mor Cati Mor Cati er en stiftelse, som blev grundlagt i Istanbul i 1990.318 Den var en af de første organisationer, der blev dannet på baggrund af den nye kvindebevægelse. Organisationen er kendt i
Mor Cati har af to omgange drevet et autonomt krisecenter. Det første fungerede i perioden 19951998, det andet i 20052008. Begge gange foregik det i samarbejde med en kommune i Istanbul, hvor kommunen finansierede stedet, mens Mor Cati bidrog med frivillige, som varetog den daglige drift. Begge gang
kvinderne om deres rettigheder. De ydmyger kvinden, og de forsøger måske at mægle mellem den voldelige ægtemand og kvinden. For at få hjælp hos politiet, på hospitalet og hos andre hjælpeinstanser skal kvinden have et id-kort. De skal registreres som boende et sted, hvilket betyder, at manden kan fi
kamp i forhold til lokalsamfundet, dvs. rådende socio-kulturelle normer og regler i forhold til køn og især kvinders position, men også i forhold til staten og politiske partier såsom PKK (Altinay, interview; Akdogan 2007). KAMER er formodentlig den største græsrodsorganisation i Tyrkiet, og den har
KAMER, som er organiseret som en stiftelse, har været meget aktiv i kampen for at udbrede kendskab til forbrydelser begået i ærens navn (KAMER 2006; se også Sever & Yurdakul 2001). I de områder, hvor KAMER opererer, samarbejder man bl.a. med politi, imamer og landsbyledere for at informere om, foreb
samfundet som i familien og at styrke og empower dem på et individuelt, socialt, økonomisk og juridisk plan og at øge deres bevidsthed om kønsligestilling (www.kamer.org.tr/eng). Deltagerne mødes ugentligt eller hver 14. dag, og hver session har fokus på et bestemt tema. Man går ud fra en manual, og
På tyrkisk hedder Altinay og Arats bog Jeg eksisterer. Det var dét udtryk, de hørte oftest fra de KAMER-kvinder, der indgik i undersøgelsen. Når kvinderne sagde jeg eksisterer, fortsatte de som regel med at sige: Mine jaer og nejer er blevet klarere. Jeg har lært at sige nej, nej, mine svigerforældr
I de nordiske lande blev skilsmisse mulig efter Reformationen i begyndelsen af 1500-tallet, og vold var ud over rømning og hor mulige begrundelser for skilsmisse. Men manden havde ret til straffe hustruen ifølge husbondretten. Et synspunkt var, at kvinden ofte selv bar skylden for den vold, som hun
proces modvirkes ofte af de kollektivistiske principper i sharia. Hensynet til forsoning eller barnets bedste står i modsætning til kvindens ønske om skilsmisse (Rosenbeck 2010). Der er således tale om et komplekst samspil mellem traditioner, religion, ægteskabslovgivning og mentalitetsforandringer
er kvinders rettigheder i forhold til ægteskab, skilsmisse, forældremyndighed og arv). Vold mod kvinder og vold i hjemmet (hvad er vold mod kvinder, findes der forskellige voldsformer, hvorfor udsættes kvinder for vold i hjemmet, på arbejdet og i det offentlige rum). Strategier mod vold (kan man udr
henholdsvis etniske minoritetskvinder og medarbejdere på krisecentre og i LOKK. Man kunne også invitere lederen af KAMER og/eller andre relevante kvinder til at holde oplæg om, hvordan organisationen arbejder med at skabe (øget) solidaritet mellem (voldsramte) kvinder i KAMER-regi. Det vil også være
vægt på, at der er behov for særlig viden om og særlige tilgange til kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, da den vold, de udsættes for, på afgørende punkter adskiller sig fra den vold, etniske majoritetskvinder udsættes for. Specialiserede tilbud udelukker ikke, at etniske minoritetskvinder vælger
aktørers praksisser. Forskningen i Danmark er spredt, og resultaterne er hovedsageligt rapporter uden stor forskningsmæssig tyngde. Skønt der er taget initiativ til at styrke forskning i vold i nære relationer (f.eks. et seminar i 2010 med fokus på forskningsfeltets udviklingspotentiale), indeholder
Kapitel 11 Konklusion med anbefalinger Familien betyder alt, skrev Yasemin på sin arm. Det gælder for de fleste af de kvinder, vi har interviewet, at familien har haft afgørende betydning for, at volden har kunnet finde sted og for kvindernes vanskeligheder ved henholdsvis at bryde med volden og sk
de indsatser, der ydes til voldens ofre i form af hjælp, støtte og efterværn samt bekæmpelse af volden. Og for det tredje sammenholder vi karakteren af hjælpen, støtten, efterværnet og forebyggelsen i Danmark med tilsvarende forhold i udlandet. Kvindernes beskrivelse af volden sammenholdt med person
sig skille. Blandt etniske minoriteter med rødder i Mellemøsten og Sri Lanka antager såvel giftermål som skilsmisse en kollektiv karakter ifølge kvindernes og personalets beretninger. Et centralt resultat i vores undersøgelse er således, at der typisk er flere voldsudøvere involveret i volden mod kv
Den rådende holdning, som de interviewede kvinder er socialiseret til og for de flestes vedkommende i vid udstrækning tilslutter sig, er, at sex udelukkende bør foregå inden for ægteskabets rammer. Kvinder udsættes for et stærkt konformitetspres, og de forventes at være ærbare og tilpasse sig henhol
ligesom ægtemænds og svigerfamiliers kontrol af kvinders reproduktive evne og graviditet beskrives som en form for vold. Samlet set viser denne del af materialet, at der er tale om en bred vifte af livsområder, hvor voldsramte etniske minoritetskvinders selvstændighed og personlige autonomi skal sty
handling, der bl.a. kan finde sted på grund af de interne restriktioner, som råder i etniske minoritetsmiljøer og den udbredte transnationale sociale kontrol. Karakteren af volden sammenholdt med de indsatser der ydes til voldens ofre På baggrund af såvel kvindernes som personalets beretninger kan v
Mange etniske minoritetskvinder kæmper både en ydre og en indre kamp for at få anerkendt og selv erkende retten til et selvstændigt liv. Nogle af kvinderne skjuler for deres slægt og det etniske minoritetsmiljø i Danmark, at de er blevet skilt. Det skal ses i forbindelse med, at der er pres og krav
alvorligt, når hun henvender sig om vold til kommunen, statsforvaltningen, politiet eller andre instanser. For det andet, at det på den ene side er vigtigt, at kvinden via krisecenteropholdet får ro og støtte til at tænke på sig selv som et (rets)subjekt og på den anden side, at personalet er opsøge
Både kvindernes beretninger og professionelles erfaringer vidner om, at der er to særligt sårbare perioder for etniske minoritetskvinder, der ønsker at forlade et liv med vold. Det er den første tid, hvor kvinden søger hjælp og eventuelt forlader sin blodsbeslægtede familie eller sin mand/svigerfami
Mentorordninger og forskellige former for kvindenetværk er med til at støtte etniske minoritetskvinder på deres vej til et liv som fraskilt kvinde eller enlig mor. Disse netværksskabende aktiviteter mellem etniske minoritetskvinder og etnisk danske kvinder er vigtige. For at styrke indsatsen kan de
I både Tyskland, Sverige og England eksisterer der specialiserede organisationer og krisecentre for etniske minoritetskvinder. Det er karakteristisk for disse, at både professionelle, aktivister og kvinder, der søger hjælp, har etnisk minoritetsbaggrund. Hvis vi tænker sådanne specialiserede tilbud
intersektionalitetstilgang til voldsfeltet. Samtidig peger vores undersøgelse på behovet for et samarbejde mellem forskere, der har viden om henholdsvis vold, baglandet og transnationale bånd. Det er imidlertid ikke udelukkende i vesteuropæiske lande, at der historisk og nutidigt foregår kvindepolit
nødvendigt at anlægge et helhedssyn og inddrage alle relevante felter og aktører i indsatsen mod vold. Relevante aktører omfatter krisecenterpersonale, politiet og andre nationale og lokale myndigheder, familien og det etniske minoritetsmiljø, politikere på nationalt og kommunalt plan samt den dansk
A t kvinder uden børn tilbydes at deltage i familiearrangementer i krisecenterregi. At kvinderne opfordres til at eksplicitere eventuel utilfredshed, og at den tages alvorligt på krisecentret. Kvinder med etnisk minoritetsbaggrund adskiller sig fra etnisk danske kvinder på krisecentre på visse pun
led i det kommunikative arbejde kunne man forestille sig et øget samarbejde dels med forskere, dels med krisecentre og kvindeorganisationer i udlandet. Vi anbefaler: A t krisecentrene bliver/gør sig mere synlige i lokalområdet f.eks. via lokalaviser og offentlige foredrag. At (voldsramte) kvinder
Politiet og andre offentlige myndigheder Nogle af de interviewede kvinder er blevet svigtet af personer, der repræsenterer skole- og sundhedsvæsenet, politiet og andre offentlige myndigheder som f.eks. socialforvaltningen og statsforvaltningen. I nogle tilfælde har systemrepræsentanter ikke troet kv
den for krisecenterbevægelsen,330 idet de og de voldsramte kvinder har erfaring for, at mænd i stort omfang kan overtræde tilholdet, uden at det får konsekvenser. Vi har også ved et par arrangementer noteret os, at politiet stadig opererer med et udtryk som husspektakler, hvilket i praksis i vid uds
A t politiet udvikler en bevidst og ensartet praksis i forhold til vold mod kvinder,334 når de støder på problemet i kvindens eget hjem eller i det offentlige rum. De etniske minoritetsmiljøer De interviewede kvinder beretter i vid udstrækning om svigt fra familiens og det etniske minoritetsmiljøs
A t kvindeorganisationer i de etniske minoritetskvinders hjemlande inddrages i arbejdet med bevidstgørelse,336 solidaritetsskabelse og holdningsbearbejdelse i forhold til vold mod kvinder og børn. Politikerne på nationalt og kommunalt plan Politikere på såvel nationalt som kommunalt plan har et sær
A t tilbud rettet mod unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund sikres økonomisk, så indsatserne til denne målgruppe kan stabiliseres og kvalificeres. Vi har ved flere lejligheder hørt, at kommuner forsøger at spare penge ved ikke at henvise voldsramte kvinder til krisecentre, men i stedet finder
Forskningen og bevillingsgiverne Vores projekt har haft fokus på vold mod kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, herunder om der er tale om særlige kendetegn ved den vold, disse kvinder er udsat for. Selv om vold mod etnisk danske kvinder ikke har været en del af projektet, optræder denne vold allig
Litteratur Aamand, Kristina & Asif Uddin (2007): Mødom på Mode. Beretninger om skik og brug blandt indvandrere. Gyldendal, København. Aarset, Monica Five, Hilde Lidén & Idunn Seland (2008): Ungdom med innvandrerbakgrunn. Verdier, normdannelse og livsvalg en kunnskapsstatus. Institutt for samfunnsfo
Akdogan, Yildiz (2007): KAMER rykker grænser. Kan findes på www.kvinfodk./ side/560/article/739/ Akpinar, Aylin (1998): Males honour and Female Shame. Gender and ethnic Identity Constructions among Turkish divorcées in the Migrant Context. Uppsala University, Department of Sociology, Uppsala. Akpina
Ashwin, Sarah (2000): Gender, State and Society in Soviet and Post-Soviet Russia. Routledge, London. Ates, Seyran (2009): Der Multikulti-Irrtum. Wie wir in Deutschland besser zusammenleben können. Ullstein Verlag, Berlin. Baastrup, Tine (2009): Grobund for et bedre liv. Evaluering af Bofællesskabet
Bayam, Birim (2003): Not macht erfinderisch. Krisenarbeit mit jungen Migrant innen unter systemischen Gesichtspunkten. Abschlussarbeit der zweijährigen Weiterbildung Systemische Beratung (udgivelsessted ikke oplyst men udarbejdet i tilknytning til Papatya). Beasley, Michele E. & Dorothy Q. Thomas (1
Brandon, James & Hafez, Salam (2008): Crimes of the Community. Honourbased violence in the UK. Centre for Social Cohesion, London. Bredal, Anja (2006): Vi er jo en familie. Arrangerte ekteskap, autonomi og fellesskap blant unge norsk-asiater. Unipax/Thesis-serien, Oslo. Bredal, Anja & Julia Orupabo
Clausen, Susanne (2007): Behandlingsprogrammer for voldelige mandlige partnere: Redegørelse for internationale erfaringer. Justitsministeriets Forskningsenhed, København. Clemmensen, Pia Rovsing (2005): Den rette hjælp til voldsramte kvinder. Frydenlund, København. Counts, Dorothy Ayers, Judith K.
Dobash, Russell P., Rebecca E. Dobash, Margo Wilson & Martin Daly (2011): The Myth of Sexual Symmetry in Marital Violence. In: Michael Kimmel & Amy Aronson (eds.): The Gendered Society Reader. Oxford University Press, New York. Dunn, Shannon & Rosemary B. Kellison (2010): At the Intersection of Scri
Eriksson, Maria & Marianne Hester (2001): Violent Men as Good-Enough Fathers? A Look at England and Sweden. Violence Against Women, vol. 7, issue 7, pp. 779-798. Eriksson, Maria, Helene Biller & Dag Balkmar (2006): Mäns våldsutövande barns upplevelser. En kartläggning av interventioner, kunskap och
Gondolf, Edward W. (2002): Batterer Intervention Systems: Issues, Outcomes, and Recommendations. Sage, Thousand Oaks. Greve, Martin & Kalbiye Nur Orhan (2008): Berlin Deutsch-Türkisch Einblicke in die neue Vielfalt. Der Beauftragte des Berliner Senats für Integration und Migration, Berlin. Grønseth,
Hassouneh-Phillips, Dena (2001): American Muslim Womens Experiences of Leaving Abuse Relationships. Health Care for Women International, no. 22, pp. 415-432. Hay, Margaret Jean & Sharon Stichter (eds.) (1984): African Women South of the Sahara. Longman, London & New York. Hearn, Jeff (1998): The Vio
In Solidarity for Our Rights. Mobilising for Equality. Kan findes på www.wwhr.org. Inhorn, Marcia C. (2006): The worms are weak: male infertility and patriarchal paradoxes in Egypt. In: Lahoucine Ouzgane (ed.): Islamic Masculinities. Zed Books, London. Isdal, Per (2000): Meningen med volden. Kommune
Kama, Fulya (2009): The Politics of Womens Empowerment: The Transformative Struggles of KAMER and Mor Cati Against Violence. Master Thesis, Sabanci University, Istanbul. KAMER (2006): We can Stop This. Killings committed in the Name of Honor, 2006 Report. Istanbul. Kan findes på www.kamer.org/eng. K
Kronborg, Pia (red.) (2005): Man kan ikke blive stærk så hurtigt erfaringer fra efterværn for børn og deres mødre på krisecenter. Boligfondens Krisecenter, Hellerup. Kurkiala, Mikael (2005): I varje trumslag jordens puls Om vår tids rädsla för skillnader. Ordfront förlag, Stockholm. Kvernrød, Ann-
Liljeström, Rita & Elisabeth Özdalga (eds.) (2002): Autonomy and Dependence in the Family. Turkey and Sweden in Critical Perspective. Swedish Research Institute in Istanbul, Transactions vol. 11, Istanbul. Lindisfarne, Nancy (1994): Variant Masculinities, Variant Virginities: Rethinking Honour and S
Lövkrona, Inger (2001b): Den våldsamme mannen. I: Inger Lövkrona (red.): Mord, misshandel och sexuella övergrepp. Historiska och kulturella perspektiv på kön och våld. Nordic Academic Press, Lund. Madsen, Karin Sten & Kristina Marie Uddin (2004): Løft sløret for seksuelle overgreb. Pilotprojekt. Rap
Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration (2010): Kortlægning af indsatsen mod tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse. Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, København. Kan findes på http:// www.nyidanmark.dk/da-dk/Integration/tvangsaegteskab/viden_og_ forskning.ht
Mørck, Yvonne (1998b): Migration, kvinder og skønlitteratur. Spændingsfeltet mellem hjemvé og hjem. Kvinder, Køn & Forskning, 7. årgang, nr. 4, s. 84-93. Mørck, Yvonne (2002): Multikulturalismernes kønsblinde øje. Mangfoldighedsudfordringer og kønsligestilling. Dansk Sociologi, 13. årgang, nr. 3, s.
Nielsen, Sissel Lea (2005b): Kvindernes oplevelse af efterværnet. I: Pia Kronborg (red.): Man kan ikke blive stærk så hurtigt erfaringer fra efterværn for børn og deres mødre på krisecenter. Boligfondens Krisecenter, Hellerup. Nielsen, Steen Baagøe og Thomas Gitz-Johansen (2006): Mænd i migrationsæ
Paul, Rachael Eapen (2006): Women Seeking Help at the Rehabilitation Centre for Ethnic Minority Women in Denmark. Intet udgivelsessted (tilknyttet Kilden, Oslo). Peacock, James L. & Dorothy C. Holland (1993): The Narrated Self: Life Sto ries in Process. Ethos, vol. 21, no. 4, pp. 367-383. Pedersen,
Raj, Anita & Jay Silverman (2002): Violence Against Immigrant Women: The Roles of Culture, Context, and Legal Immigrant Status on Intimate Partner Violence. Violence Against Women, vol. 8, no. 3, pp. 367-398. Rajendram, Hinduja (2010): Er det vores folk. Brobyggeren. Kan findes på: http://www.brobyg
Rosenbeck, Bente & Hanne Sanders (red.) (2010): Det politiska äktenskapet. 400 års historia om familj och reproduktion. Makadam Förlag og Centrum för Danmarksstudier 26, Lunds Universitet, Göteborg/Stockholm. Røgilds, Flemming (1995): Stemmer i et grænseland. En bro mellem unge indvandrere og danske
Skovmand, Kaare (2011): Forskere: 187.000 kvinder lever i polygami i Tyrkiet. Politiken, Internationalt 21. januar. Southall Black Sisters (2001): Forced marriage. An abuse of human rights one year after A Choice by Right. Interim report. Southall Black Sisters Trust, Southall. Sokoloff, Natalie J.
Sørensen, Bo Wagner (2008): De kan sagtens la være. Weekendavisen, nr. 15, 11. april. Sørensen, Bo Wagner, Yvonne Mørck & Sofie Danneskiold-Samsøe (n.d.): A Conspiracy of Silence: Violence Against Ethnic Minority Women in Denmark. In: Barbro Wijma (ed.): Violences and Silences: Shaming, Blaming and
Vammen, Tinne (2002): Midlertidigt ophold. Kvindehjemmet i København 19022002. Hans Reitzels Forlag, København. Varela, Maria do Mar Castro (2007): Qualität in der Arbeit mit von Gewalt betroffenen Migrantinnen. Interkulturelle Initiative, Berlin. Walby, Sylvia (1991): Theorizing Patriarchy. Basil B
Wikan, Unni (2009): Æresdrab. Foredrag på LOKK-konferencen Vold i etniske minoritetsfamilier ære og opdragelse mellem to kulturer, Fredericia, 5. november. Yakali-Camoglu, Dikmen (2007): Turkish Family Narratives: The Relationships between Mothers- and Daughters-in-Law. Journal of Family History, v
Bilag Bi l a g 43 3
Bilag 1A Interviewguide (til voldsramte kvinder) Indledning Tak, fordi du vil bidrage til vores undersøgelse om vold i etniske minoritetsfamilier. Baggrunden for undersøgelsen er, at omkring halvdelen af de kvinder, der søger hjælp på kvindekrisecentre i Danmark, har udenlandsk baggrund. Vi vil ger
Hvem udøvede volden? (Det skal vi selvfølgelig være opmærksomme på i forhold til alle omtalte voldsepisoder). Hvilken form for vold blev du udsat for? (Spørge til alle fem voldsformer: fysisk, psykisk, seksuel, økonomisk, materiel vold) Hvor længe stod volden på? Var der noget, du ikke måtte? Noget
Bilag 1B Spørgeskema (til voldsramte kvinder) Kvinden Alder: Oprindelsesland: Fødested (by, nærmeste større by og/eller region): Tidspunkt for ankomst til Danmark: Etnicitet: Religion: Evt. uddannelse: Erhverv: Taler og forstår følgende sprog: Periode for ægteskab eller samliv med mand: Alder ved in
Egen vurdering af generelle helbred godt mindre godt dårligt Forbrug af lægeordineret medicin: (Eks)mand Alder: Alder ved indgåelse af ægteskab (med kvinden): Oprindelsesland: Fødested (by, nærmeste større by og/eller region): Tidspunkt for ankomst til Danmark: Etnicitet: Religion: Evt. uddannel
Bilag 2 Interviewguide til ledere og/eller ansatte på krisecentre Hvilke erfaringer har I med kvinder med etnisk minoritetsbaggrund på jeres krisecenter? Har jeres erfaringer ændret sig over tid (i de senere år)? Hvis ja, på hvilken måde? Er det jeres indtryk, at kvinder med etnisk minoritetsbaggrun
Har I nogen planer om indsatser rettet mod voldsramte kvinder med etnisk minoritetsbaggrund? Har I nogen umiddelbare ideer eller forslag til indsatser, som måske kunne gavne kvinder med etnisk minoritetsbaggrund? Er der noget, vi ikke har spurgt om, der kunne være relevant at få med, inden vi slutte
Bilag 3 Liste over de krisecentre, vi har besøgt og/eller interviewet Besøg med interview på botilbud: 1. Bofællesskabet Rosenly Besøg med interview på krisecentre: 1. Danner 2. Dansk Kvindesamfunds Krisecenter 3. Egmontgården 4. Herfølge Krisecenter 5. Herning Krisecenter 6. Hillerød Kvindecenter
Krisecentre, der har besvaret spørgeskema om efterværn uden opfølgende interview: 1. Frederikshavn Krisecenter 2. Hobro Krisecenter 3. Kvindekrisecenter Bornholm 4. Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter, Esbjerg Bi l a g 3 441
Bilag 4 Interviews og samtaler med institutionsrepræsentanter, ressourcepersoner og forskere Sara Bertou og andre frivillige i Connect, Ungdommens Røde Kors, København (3. februar 2009). Lektor Aisha Gill, Roehampton University, England og Farwha Nielsen, konsulent, (København 3. juni 2009). Profes
Bilag 5 Liste over kontaktmøder, interviews og konferencer i udlandet Berlin 14. 18. september 2009: Professor Barbara Kavemann, SoFFI.F Sozialwissenschaftliches FrauenForschungsInstitut Freiburg, Büro Berlin. Psykolog Dorothea Zimmermann, Mädchennotdienst (telefoninterview). Al-Nadi - Treffpu
P rofessor Nadje Al-Ali, Centre for Gender Studies, The School of Oriental and African Studies, University of London (SOAS). Besøg hos Southall Black Sisters (SBS) og interview med Pragna Patel, SBS. Seminar 13. maj 2010 på SOAS: Cohesion, Faith and Gender: Is the Cohesion and Faith based agenda
Bilag 6 Materiale og metode vedrørende oplysninger om efterværn Vi har oplysninger om efterværn fra 29 ud af 38 krisecentre, der var medlemmer af LOKK pr. 1. februar 2010, hvilket svarer til godt 78 %. Vi har lavet interviews med 25 af disse krisecentre, fordi vi har fundet det vigtigt at få kvalif
I alt 14 ud af de 23 krisecentre besvarede spørgeskemaet, og flere nøjedes ikke med at sætte kryds ud for enten ja eller nej, men skrev til for at forklare, hvorfor det tilsyneladende ikke var så enkelt bare at sige ja eller nej. Ud af de 14, der besvarede skemaet, svarede 11 ja til, at vi kunne kon
Bilag 7 Krisecentre og bosteder Egmontgården Egmontgården, som ligger på Østerbro, råder over 74 pladser samt henholdsvis 6 pladser til nødboliger og 2 pladser til den sociale døgnvagt (Dall & Velling 2010:1). I interviewet med medarbejdere nævnes 82 pladser. Der er fællesrum på hver etage, to stør
Kastaniehuset Kastaniehuset blev stiftet og etableret af Red Barnet på baggrund af en idé fra Inge Schouboe Loua og med støtte fra puljemidler fra Integrationsministeriet (Hansen 2007:3). Kastaniehuset, som var et landsdækkende tilbud, fik 1,3 millioner kr. i etableringsstøtte fra Integrationsminist
R.E.D. Centret finansieres af statspuljemidler, hvorfor der ikke opkræves opholdsbetaling, men beboerne betaler for kost. Oprindelig var der afsat 23,4 mio. kr., og i 2006 blev der yderligere afsat 4 mio. kr. (Brøndum & Fliess 2008:3, www.r-e-d. dk). Bostedet blev etableret efter direkte ønske fra p
trygge ved hinanden, når de kender hinanden fra krisecentret. Fraflyttede kvinder har nogle gange kontakt med hinanden, hvilket man bør bygge videre på, så kvinderne kan støtte hinanden på forskellig vis. Et projekt finansieret af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration med det formål
flere steder (f.eks. på Kvindehjemmet), og man er i gang med en totalrenovering og ombygning af Danners rådgivnings- og krisecenter. En anden model findes på Ringsted Krisecenter, som består af tre mindre boenheder, idet tre kvinder bor i stuetagen, tre bor på 1. sal og to bor i et nabohus, som tilh
Bilag 8 Aktiviteter Møder, seminarer og konferencer 2009 Panel- og debatmøde om vold mod kvinder, Dansk Kurdisk Kulturforening, København, 21. februar. 8.-marts-kulturarrangement, Irakisk kvindeforening, København, 7. marts. 8.marts-debatarrangement, Irakisk kvindeforening, København, 9. marts. For
Middagsmøde med professor Eva Lundgren, København, 4. september. Observation i Dannerhusets rådgivning, 7. september. Studietur til Berlin, 14.-18. september (se bilag 5 for uddybning). Møde med arabiske kvinder, der arbejder med krisecentre i Mellemøsten, og middag på Magleås Kursuscenter, 29. sept
2010 Konferencen Gender, Equality and Justice, Center for Køn, Magt & Mangfoldighed, Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet, 21. januar (arrangør af workshoppen Ethnicity and Violence og paper). Efterværnsseminar i Danners rådgivnings- og krisecenter, 9. februar (i forbindelse m
Reception på udstillingen Syv Nutidens slaver. Kvinder fanget mellem vold og udvisning, Den Sorte Diamant, 20. maj. Ph.d.-forsvar ved Iram Khawaja, Roskilde Universitet, 21. maj (subjektiveringsprocesser blandt unge med muslimsk baggrund). Rapportseminar, Institut for Samfund og Globalisering, Rosk
Konferencen Violences and Silences: Shaming, Blaming and Intervening, Linköping University, 12.-14.oktober (paper). UNESCO-konference Investering i kulturel mangfoldighed, National Museet, 27. oktober (Paul Gilroy om postkolonial pluralisme). LOKK-konferencen Ære og Konflikt om unge, social kontro
Diverse Sofie Danneskiold-Samsøe og Bo Wagner Sørensen i referencegruppe tilknyttet Daphne-projektet Abused Women at Work, i perioden 2009-2010. Deltog i møde første gang 20. maj 2009 i 3F. Afsluttende konference 25. november 2010. Bo Wagner Sørensen har løbende deltaget i netværket Mænd mod mænds v
Papers Privatlivets fred?, Center for Køn, Magt & Mangfoldigheds åbningskonference, Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet, 6. november 2009. The Thin Line Between Protection, Care and Control: VAW in Ethnic Minority Families in Denmark, Gendering Violence: Feminist Intervention
Gør dine publikationer levende via LIVEdition